Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1baade skulde være frie i deres Bevægelser og dog solidt sikrede,
særligt udsatte som de jo var. De nødvendige fire Stykker bestod
i: Over- og Underarms-Skinne, Albue-Bukkel og Staalhandske.
Men desforuden burde baade Skulderen og Armhulen dækkes.
Begge Opgaver løstes paa højst forskellig Maade.
Den gammeldags Maade at dække Skulderen paa var at lægge
en ydre Skulderhætte oven over Harnisket, saa at Jærnklædningen
her blev dobbelt. Med en saadan løs Skulderhætte er f. Eks. Sankt
Jørgen, der kæmper med Dragen, fremstillet i et stort træskaaret
Arbejde, der nu gemmes paa Nationalmuseet Nationalmuseet i
København (Fig. 116). Fordelen
herved var, at under dette Skuldertag kunde Armen bevæge sig
nogenlunde frit. Ved Midten af det 16de Aarhundrede havde man
dog i Danmark forladt denne Fremgangsmaade og lod det
nødvendige Skulderdække ikke udgøre et selvstændigt lille Slag, men
være en blot Fortsættelse af Overarmens leddelte Skinne.
Kræmmerhusformigt stod denne op, men kunde, naar det behøvedes,
som en Kyse lukkes hen over Skulderen. Med to saadanne aabne
Jærnkræmmerhuse er f. Eks. Herluf Trolle afbildet (Fig. 117).
Endnu mere bekvem og hensigtsmæssig synes Christian den
Tredjes Rustning af samme Slags. Her bestod Jærnkysen ganske
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
