- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
161

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedrollerne, hyppigt endog en blot komisk. Christian den
Fjerde, der i saa Henseende gik temmelig vidt, viste sig til Hest
ved Kroningsfestlighederne en Dag igennem udklædt som Pave
og den næste Dag i Kvindedragt. Blandt de ridderlige Øvelser
tiltog den at stikke til Ringen i en betydelig Grad, og andre
nye kom til, der, selv om de dreves med gammeldags Iver, dog
varslede om en anden Tid. En fremmed, som Aar 1634 besøgte
Danmark, fortæller følgende om sit Besøg paa Ridebanen ved
Københavns Slot: "Da vi kom ind, var flere Ryttere i Færd med
at "rende efter Hoveder". Det er en meget net og ret
iøjnefaldende Øvelse. Tre Hoveder af Pap eller Halm bliver anbragte,
det første med en hel menneskelig Figur paa en Pæl for Enden
af Banen, det andet ved Banens Begyndelse, og det tredje ligger
paa Jorden. Rytteren skal nu i fuldt Firspring og uden at gøre
nogen som helst Standsning jage løs imod dem. Mod det første,
det paa Pælen, render han med Lanse. Naar han har naaet
Banens Ende, kaster han Hesten om, river Pistolen af Hylsteret
og skyder i fuld Fart efter Hovedet, der staar ved Banens anden
Ende. Tredje Gang endelig gør han omkring og støder med blottet
Kaarde efter Hovedet, der ligger paa Jorden. Da Turen kom til
Steen Bilde, traf han alle Hovederne i rette Følgeorden, de to
tog han med paa Lansen og Kaarden, det tredje, det, der blev
ramt af Pistolkuglen, faldt til Jorden[1]".

Enhver vil forstaa, at der i denne Øvelse er kommet noget
nyt til, der paa en Maade ophæver det gamle. Ridefærdigheden
er den samme, men Sværdet og Lansen har tabt deres fordums
Betydning, naar Pistolen fra Banens ene til dens anden Ende
kan gøre det af med en Modstander.

Ved det 16de Aarhundredes Ridderspil anvendtes kun Sværd
og Lanse. Som Dækvaaben brugtes paa Hovedet Hjælm med
lukket Hjælmgitter, ofte spidst fremadløbende, saa at Lansespidsen
afsig selv maatte glide af. Lyshullerne (Fig. 115) var meget smaa,
hvad der maa have gjort det svært at se sig om. Henrik den
Anden af Frankrig, der Aar 1559 dræbtes under Dystridtet i
Cateau Cambresis af et Lansestød i Øjet, var et afskrækkende
Eksempel paa Faren ved at have Synssprækkerne for store. Ved
en Jærnkrave dækkedes Halsen. Harnisket omsluttede Bryst
og Ryg. Et meget vanskeligt Parti at udstyre var Armene, der


[1] Samme Skrift
II 1, 139-40.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free