Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bandlysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skriftsteder, at sSaadanne og saadanne skulde ikke arve Guds Rige.
Men gik man for vidt over Stregen og krævede Bandlysning for
Ubetydeligheder, saa overlodes det i Virkeligheden til Præstens
Vilkaarlighed, hvem han vilde ramme. Og ganske som det var
gaaet med Pavens Sandstraale, da den sank ned til at misbruges
politisk, tabte ogsaa her Lynet sin Kraft og fristede til Modstand.
Efter Aarhundredets Midte var man allerede naaet saa vidt,
at i Virkeligheden gaves der ikke eet Menneske, uden at han jo
i det mindste efter den sjællandske Formular af Aar 1569 kunde
paastaas at have fortjent at lyses i Band. Vel var ganske vist kun
de færreste: Gendøbere, Troldkarle, Menedere, "Præstehadere",
Manddrabere, vitterlige Tyve og Røvere. Men allerede ved
Skørlevnere og Aagerkarle begyndte Vægtskaalen lidt at lette, thi
Usædelighed gik overordentlig stærkt i Svang, og ved Aagerkarl
forstod Kirken enhver, der tog over 5 Procent. Dette gjorde
imidlertid Alverden, da Renten af Laan i Reglen var 6 Procent
og derover. Og hvo kunde endelig bestaa, naar enhver, der levede
i Avind med en anden, enhver, der daglig drak over Tørsten,
enhver, der kunde siges at have bagvasket, "brugt sin Styrke til
at fortrykke andre", ja, blot misbrugt Guds Navn med "en
blodig" Ed, fortjente at bandlyses. Enten talte Præsterne Usandhed
alle de øvrige Søndage om Aaret, naar de forkyndte om Guds
Barmhjertighed og Kristi Forsoningsdød, eller ogsaa havde de
Uret i at paastaa, at Præste-Bandlysning for Synder som disse
virkelig skulde kunne formaa at "udelukke fra Guds Naade"[1].
Det er et naturligt Udbrud af sund Fornuft, naar en bandsat
Bonde under en Retssag Aar 1590 forsvares med, at den ham
overgangne Bandlysning selv er "ukristelig for de utallige mange
Formaledidelsers Skyld" <footnote>Kjøbenhavns Universitets
Consistoriums Dom af 3 April 1590. R. A.<footnote>
Dreven til saadan Yderlighed maatte Anvendelsen af
Bandlysning og Udelukkelse fra Nadveren nødvendig glide ud af
Hovedledelsens Haand, og Brugen af den kirkelige Politistav blive
overladt til de spredte Tjeneres eget Forgodtbefindende. Vi
træffer derfor ogsaa de mest forskelligartede Opfattelser af, hvor og
naar Kirketugten burde anvendes. Snart hører vi om Præster,
der – plagede med Overløb af Folk, som ønskede den og den
af deres Bekendtskab lyst i Band – haardnakket vægrede sig
og af Bispen tilsidst fik det Raad at dække sig ved at forlange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
