Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsvis ringe Antal Mænd, der havde vakt det hele Røre og i
de større Byer vundet Stemningen for den nye Lære. Den
Opgave, der nu stilledes, var ganske anderledes vanskelig; at
forsyne ikke blot et Dusin større Kirker i Købstæderne, men
Hundreder og atter Hundreder af Sognekald Landet over med
dygtige Prædikanter. Og Vilkaarene var nu langt ugunstigere. Hine
havde for en Del slaaet igennem ved den uvante Brug af
Modersmaalet og haft alle Fordelene af at være den angribende Part;
Sidehug til verdslige Bisper, lade Munke, Nonner i velsignede
Omstændigheder o. s. v., ramte sikkert og holdt Tilhørerne i
Aande. Nu var dansk, norsk, svensk Prædiken en gammel
Historie. Alle hine Misbrug var fjærnede; de nye, der havde afløst
dem, turde kun med største Varsomhed berøres. Vel maatte
man fremdeles angribe Papisterne, men dog blot naar man
"dertil trængtes af Paamindelse og Eksempel"[1], og de gammeldags,
stærke Udtryk, saasom: I skulle faa Fanden! Djævelen tage ved
Eder! forbandede være I![2] o. s. v., skulde man lade fare.
At Prædikenerne under disse Vilkaar, holdte af Prædikanter
med saa ringe Forudsætninger, maatte i Gennemsnit blive
tarvelige, fulgte afsig selv. Den tusindsternmede Udlægning, der hver
Helligdag paa samme Klokkeslet lød fra Nordkap til Slien, fulgtes
derfor vistnok i Reglen kun med Opmærksomhed, og fortjente
det ogsaa kun, saa længe den simpelt og jævnt genfortalte og
omskrev i Datids Udtryk Dagens Evangelium. Sligt kunde
imidlertid gøres hurtigt. Et sidste Middel til at fængsle Tilhørernes
Opmærksomhed stod vel til Raadighed, det var "skarpt og
flittigt at prædike mod Troldkarle og Troldkvinder, som med deres
onde Kunster og Trylleri prædike lige saa meget tilbage, som vi
prædike frem"[3]. Saa snart Talen drejedes ind paa dette Omraade,
og især naar den belagdes med behørige Eksempler, var alle med.
Men hvor hyppigt Emnet end behandledes, kunde det dog ikke
fylde hver Søndag. Der stod da kun tilbage, saafremt der
overhovedet var noget ved Prædikanten, i den øvrige Tale at søge at
meddele Tilhørerne sin Forstaaelse, hæve dem saa vidt muligt
op til sit Dannelsestrin.
Dette var imidlertid en af Datidens mest haabløse Opgaver.
Hvad var det nemlig for en Dannelse, som Prædikanternes
Flertal havde forud for Tilhørerne? I Reglen en blot formel, for saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
