Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar Menigheden endelig var kommen til Sæde, begyndte
Gudstjenesten. Ordningen af denne afveg i de store Træk
ikke væsentlig fra vore Dages. Men hvad der vilde have
forekommet os sædvanligt og velbekendt, stod for hin Tid netop som
noget nyt og ejendommeligt. Da nemlig den nye Kirkes
Forhold skulde ordnes, havde man ganske vist beholdt saa meget,
man kunde, af den katolske Gudstjeneste, og paa en Maade var
den lutherske Højmesse kun en Fortsættelse af den katolske
Messe, renset for sine papistiske Bestanddele. Den kunde altsaa
fremdeles siges at være en blot Nadvertjeneste, hvor alt samlede sig om
det ene: Brødets og Vinens Indvielse og Uddeling. Men som Bi-Led havde
man hertil føjet Prædiken og Menighedssang, der tidligere havde hørt
hjemme i hine daglige Sammenkomster fra Reformationskampens Dage.
Og lidt efter lidt var saaledes selve Søndagsgudstjenesten gledet over til
hovedsagelig at bestaa af Prædiken og Salmesang med dertil føjet
Altergang[1].
Hvad der dog fremfor alt gav det Nye sit betydningsfulde Præg,
var Anvendelsen af Modersmaalet. I denne Forandring laa Reformationens
Styrke. Anvendelsen af Modersmaalet stemplede den paa engang som en national
Bevægelse, et Brud med Rom, og paa samme Tid som en folkelig Bevægelse,
der inddrog nye, store Udmarker under Kultur. Religiøst endelig
var Anvendelsen af Modersmaalet baade et Udslag af og Betingelsen
for den større Inderlighed i Tilegnelsen, uden hvilken
Bruddet med det Gamle vilde have været uberettiget.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
