Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolestader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Else Dr. Niels Krags stod". – "Blev besluttet, at Dorthe
Doctors skal paamindes, at hun til Højmesse holder sin Pige af
den Stol i Kirken, af hvilken hun fortrænger Professorernes
Hustruer[1]" o. s. v.
Regeringen tog Sagen mest fra den praktiske Side, idet den
holdt det hele gaaende og ved Lejlighed gerne slog paa, at de
bedste Pladser tilkom dem, der gav mest til Kirken[2]. Men at
ogsaa den, naar den stilledes overfor en jævnbyrdig Modstander,
fuldt ud delte Befolkningens Opfattelse af Kirkestolenes Værd,
kan ses af, hvorledes en dansk Udsending i Udlandet fandt sig
beføjet til at optræde paa sin Regerings Vegne. Da ved en
Begravelse i Stockholm Aar 1636 den danske Ministerresident kom
i Trætte med den franske om, hvem af dem der skulde staa
øverst, "finge de hinanden ved Haaret og gik derpaa løs paa
hinanden med Kaarderne, saa at alt Fruentimret maa vige tilside
og somme af dem besvimede". Hermed var Sagen dog endnu
ikke til Ende. "Da de siden mødtes paa Gaden, tilredte de
hinanden saa ilde, at ingen af dem kunde gaa. Frantzosen er stukken
ved Øjet og i Siden; den Danske har faaet det halve Hoved med
Øre og Kind skamferet og Armen næsten hugget af[3]".
Striden om Stolestader vedblev da i det følgende Aarhundrede
at danne et betydningsfuldt Led i det kirkelige Liv. Fra alle
Landets Egne hører man snart om blot Uenighed og Mundhuggeri,
snart om Slagsmaal[4]. Da Regeringen Aar 1660 tilegnede sig ogsaa
den verdslige Enevælde og kort efter udstedte en Rangforordning
med meget fin Gradinddeling, føjedes herved en ny Brand til den
gamle. Kampen synes at have naaet sit Højdepunkt i det 18de
Aarhundredes første Aartier. Efter alt, hvad man kan dømme,
lader det til at have været et tro Billed af de virkelige Forhold,
naar en Datids Forfatter skildrer Tonen i Kirken saaledes:
Se der til Lusse Geeds, hvad Skælden og hvad Banden
Hun har med Karen Smeds; det synes, de hinanden
I Haaret snart har fat, saa heftigt gaar det til,
Den ene ovenfor den anden sidde vil.
Om jeg en Dommer var, og de mig begge bade
At dømme mellem dem om øverst Stole-Stade,
Da den af disse to det skulde være næst,
Som vilde holdes for den største Skændegæst[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
