Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolestader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indblik i Stridens Uendelighed faar man gennem en Sag for
Viborg Landsting af Aar 1573, hvor to Bønder fra Binderup
anklager en tredje for "at ville tilholde sin Hustru at staa udenfor
deres Hustruer i en Stolestand i Binderup Kirke, endog deres
Hustruer ere ældre gifte og hidtil have staaet udenfor hende".
Den Anklagede svarer, at Konerne i den Gaard, han nu iboer,
have tilforn i mange Aar staaet yderst i samme Stol. Selve
Dommen giver imidlertid det bedste Begreb om Sagens Bundløshed,
den begynder nemlig saaledes: "Efterdi ogsaa de tvende
Anklageres Hustruer indbyrdes kives om, hvilken der skal stande
yderst" o. s. v.[1].
Hvad der gav det hele Spørgsmaal sin værste Brodd var, at
ingen overordnet Myndighed kunde eller vilde udtale det
forløsende Ord, at slig Strid var usømmelig i Guds Hus, og at alle
Pladser naar man da iøvrigt kunde høre fra dem, var lige gode
og i hvert Fald i Forhold til Gud lige hæderlige. Ingen
Myndighed vilde udtale dette, og ingen kunde det heller. Thi Striden
drejede sig, nærmere set, ikke om noget ligegyldigt; den
kirkelige Rangforordning var ikke en Tilfældighed, men netop Udtryk
for den nye Kirkeforfatning. Man havde omstyrtet den gamle
kirkelige Ordning, der drog saa skarp en Grænse mellem
Gejstlige og Lægfolk og forbeholdt hine Koret; men man havde ikke
gjort alle lige. Den pavelige Enevælde var brudt, men Kirken
var ikke derfor bleven en Republik; den gejstlige Enevælde var
blot bleven afløst af en verdslig. Hvad Reformatorerne havde
talt og drømt om: et almindeligt Præstedømme, hvor enhver kun
stod Gud til Regnskab for sin Tro, var ikke gaaet i Opfyldelse.
Nu var Kongen den øverste kirkelige Myndighed, og ve den, der
ikke troede, talte og lærte, som han befalede. Men var Kongen
Guds Statholder, saa var den verdslige Rang, Trinrækken fra
Folkets Mængde til det øverste, jo netop det rette Udtryk for
det sande Forhold, en Trinrække fra de umyndige til Guds egen
Stedfortræder, ham, hvem al Myndighed og Visdom var forlenet.
Vel stod Præsten for Alteret, men hans Plads i Rækken var ikke
dér, det kunde tydelig ses af Præstekonens Stolestade bag ved
baade Lensmands og Herremands, Borgmestres og Raadmænds.
Nej, ved Alteret tronede usynlig selve "Kongelig Majestæt". Og
ned ad gik det saa i jævn nedstigende Række gennem alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
