- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
83

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolestader

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var umuligt andet, end at denne kirkelige Rangforordning
maatte medføre megen Splid. Dels blev enkelte tvivlsomme
Spørgsmaal afgjort forskelligt i de forskellige Kirker, dels var
nogle af Bestemmelserne saa stødende, at de nødvendigt maatte
fremkalde Misfornøjelse hos dem, hvem de ramte. Som
Eksempel paa tvivlsomme Spørgsmaal kan anføres de ugifte Døtres
Plads. Lige meget kunde tale for, at de stod i Stol med deres
Mødre, og at de anbragtes særskilt paa de ugifte Kvinders
ringere Plads. Stod de for sig selv, var de ude af Opsigt; stod de
hos Moderen, maatte det dog synes vel haardt for mangen gift
Dannekvinde at skulle staa under dem. Som Eksempel paa
meget strenge Bestemmelser kan nævnes, at Tilbagegang i Velfærd
skulde betegnes ved Fraflytning fra den tidligere Kirkeplads. Om
et ikke usædvanligt Forhold paa Landet hedder det saaledes for
Fyns Vedkommende: "End bliver der nogen gaardsiddende
Mand eller Kvinde til Husfolk, da vige sig af Gaardsens
Stolestand, og tage Sted neden i Kirken som Rum er; er der ikke
Rum, skal der skaffes Rum, om muligt er"[1]

Følgen blev, at Kirken blev Vidne til mangen livlig
Meningsudveksling, der ikke sjældent endte med Haandgribeligheder,
og at herhen hørende Sager endog naaede frem til at føres for
Landsting. I Aalborg søgte man at dæmpe Kampiveren ved at
sætte en høj Bøde med hurtig Udpantning for kirkelige
Overfald[2]. Det maa lades det svagere Køn, at det omfattede den ny
Retsorden med langt varmere Interesse end Mændene. Medens
disse i Reglen slog sig til Taals med Kirkeværgernes Afgørelse,
var Kvindestolene en frodig Jordbund for bestandig nye
Stridsspørgsmaal, det Udgangspunkt, hvortil enhver Strid ogsaa i
Stolene paa Kirkens søndre Side i Reglen lod sig henføre. Det er
talende Vidnesbyrd om Stemningens Varmegrad, naar der f. Eks.
paa Fyns Landemode til Bestemmelsen om, at Dannekvinder
skulle have deres Plads for i Stolen, og ærlige Piger underst,
maa føjes: og ville de ikke, da skulle Kirkeværgerne tage otte
Mand med sig for at klare Sagen[3]. Eller naar Bøde for Hustruers
"Haardrag" i Kirken er en ikke usædvanlig Indtægtspost i
Lensregnskaber; eller naar selv en Adelskvinde overbevises om
under Prædiken at have "ladet sine Jomfruer og Børn gaa ind i
Præstekonens Stol og træde hende blaa og blodig"[4]. Et tydeligt


[1] Manscr Kall,
no. 492. 4to Afsnit XVIII no. 6. St. kgl. Bibl.
[2] Samlinger til jydsk Historie og Topografi V 253.

[3] Suhm Samlinger til
Dansk Historie II 2, 147.
[4] Kgl. Rettertingsdom af 1567. Dokumenter til Klevenfelds Stamtavler (Oldeland.) R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free