Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkens Indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engang paa Dril mod Præsten lod midt under en Brudevielse
sine Folk udmaale Mel med saadan Støj, at Præst og Brudepar
for at høre Ørelyd maatte gaa ud paa Kirkegaarden<
footnote>Kongelig Rettertingsdom af 1567 (Datum udeladt) i Dokumenter til
Klevenfeldts Stamtavler (Oldeland).</footnote>. Naar den
tyske Kirke i Helsingør Aar 1581 angives som det Sted, hvor
Lavetterne til Kanonerne paa Kronborg blev forarbejdede
[1], saa
kunde det maaske forklares ved, at Kirken endnu ikke ret var i
Brug. Men selv Landets største Kirker anvendtes iøvrigt paa
verdslig Vis. Saavel i Københavns Frue Kirke som i Ribe
Domkirke og Kirken i Malmø havde "Bogførere" deres Stade og
solgte Bøger og Viser, i Ribe Domkirke havde endog en
Bundtmager, idetmindste under tre Markeder, sit Udsalg
[2].
At lignende Misbrug ogsaa havde fundet Sted i den katolske
Tid, er troligt nok. Peder Palladius anfører f. Eks., at det nu var
forbudt til Landsting, hvad der i den katolske Tid havde været
Brug: Mandag og Tirsdag under Bryllupsfester at rende og ride
ind paa Kirkegaarden, ja i Kirken selv med Piber og Trommer
i Spidsen, og drikke og svire derinde[3].
Men selv om sligt og
andet mere havde fundet Sted dengang, saa var Tilstanden i een
Henseende gaaet tilbage, det var med Hensyn til det herreløse
Præg, som nu hvilede overalt. Tidligere havde dertil enhver
Tid været nok af Gejstlige og Munke til Stede i Kirken. Nu var
der ingen til at tage sig af den. Kirkeværgerne sørgede blot for
Regnskaberne, Præst og Degn mødte kun ved Gudstjenesten.
Følgen blev, at Kirkerne udenfor de egentlige Gudstjenestetider
ofte blev i høj Grad vanhelligede. Om Ribe Domkirke, der endnu
paa gammeldags Vis stod aaben hver Dag fra Kl. 5 Morgen til
Kl. 6 Aften, hører vi, at den efterhaanden benyttedes som et
Slags offentlig Forlystelsessted, hvor alskens Folk søgte ind, og
hvor der, især i den mørke Aarstid, blev begaaet de
modbydeligste Udskejelser. For at hindre saadant, stiftede senere
adskillige Folk i Byen Legater til at holde Kirken med Lys om
Vinteren[4].
Ogsaa paa et andet Omraade viste Følgerne sig af den
herreløse Tilstand. Det var i den forpestede Lugt, der opfyldte
Kirken. Vi har allerede tidligere omtalt Grunden: de talrige
Begravelser under Gulvet. I saa Henseende betegnede
Reformationen en Tilbagegang. I den katolske Tid havde vel den samme
Begravelsesvis fundet Sted, men under langt heldigere Vilkaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
