Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Overtro. Djævletro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysthus udenfor København faldt ned, paastod, at det var Fanden
selv, der havde taget ved det[1].
Kun een Ting var vis, at det under slig Tingenes Usikkerhed
maatte betragtes som en stor Brøde med Forsæt at bibringe
andre falske Begreber. Det var derfor kun velfortjent, naar en
Kvinde i Viborg, der søgte at skaffe sig en Ekstrafortjeneste ved
at lade sin ti Aars Datter optræde som djævlebesat, blev greben,
og Byens Øvrighed fik Befaling af Kongen til uden al Naade at
straffe hende "for denne gruelige og forskrækkelige Guds
Læstéring"[2].
*
Den anden Art af Djævelens Virksomhed bestod, som ovenfor
omtalt, i Udlaan af Smaadjævle til hvem som helst til slette
Formaals Fremme. Dette var i Følge Sagens Natur den,
hvorpaa der forekom de talrigste Eksempler, men ogsaa den, hvor
der var mest Mulighed for at komme til Bunds i Sagen, idet her
jo altid maatte være en menneskelig Medvider. Her kunde altsaa
Øvrigheden skride ind og faa Ram paa de skyldige.
Pagten med Djævelen blev indgaaet ved, at man tre
Torsdagaftener i Rad kaldte paa ham og gav sig ham i Vold.
Derpaa blev der overladt vedkommende et tjenende Væsen, der
betegnes forskelligt: "en ond Kompan", "en Dreng", "en
Patron", "en Apostel" o. s. v., men altid skildres paa samme Vis
som lille, laadden, "sort og slemmer", og naturligvis var en
Djævel af lavere Rang. Navnene paa adskillige af disse er bekendte,
saasom "Smuk", "Skønner", "Blak-Skinneben", "Jeronimus",
"Alabast", "Gjelster", "Register", "Raggi", "Rusp", "Ruspian",
"Langvinus", "Pil-Hestesko" o. s. v., o. s. v. De var lydige og
utroligt hurtige, kunde i et nu fare til Skaane eller langt ud i
Vesterhavet, om Behov gjordes. Vejen til Bloksbjerg tilbagelagdes,
selv med deres Hersker paa Ryggen, i Løbet af en kort Stund.
Naar de ikke benyttedes, forsvandt de enten ganske eller stod i
Mørket som en sort Kat med gnistrende Øjne ved Sengen. Blev
man ked heraf og gjorde Korsets Tegn, maatte de vige.
[3] Det var
maaske denne Evne til at fjærne dem, der fremkaldte den gængse
Tro, at endog Djævelen var bange for en Heks. Hertil bemærker
[1] Suhm: Samlinger til den
Danske Historie II 3, 4. -- H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets
Historie II 674.
[2] Samlinger til jydsk Historie og Topografi VIII 153.
[3] Nye Danske Magazin I 378-91. -- Danske Magazin 3die Række
I 54-57, 323-33. -- David Grønlund: Historisk Efterretning om de i
Ribe By for Hexeri forfulgte og brændte Mennesker. (Viborg 1780.)
-- Cancelliets Aflevering. Skab 15. Pakke 117. R. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0032.html
