Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Anretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu har opbevarede, fandt da vistnok særlig deres Anvendelse
ved Maaltidets Begyndelse. Slutningen synes, i det mindste ved
Fester, altid at have været noget regelløs. *
Blandt disse Regler lader der sig udskille et dobbelt Sæt, nogle
der laa under, andre der laa over Nutidens Sømmelighedsbegreb.
Til de første hører alle disse Forbud mod at møde snavset, slaa
Knokler i Hovedet paa hinanden – dette maatte endog gentages
saa sent som i Hertug Hans Adolph af Pløens Hofordning af
1687[1] – slaas, bande, vælte
Drikkekander o. s. v., o. s. v.
Medens vi paa Forhaand kan gætte os til de fleste af disse,
gælder dette ikke om den anden Art. Hertil hører i første Række
den Regel, at man, naar noget bliver en budt, altid skal begynde
med at svare: Nej Tak! I sin allersirligste Form udtrykkes dette
i Skriftet: "Alle kristelige og dyderige Jomfruers Æreskrands".
hvori det hedder: "Naar noget Godt bliver lagt høviske Jomfruer
for, skulle de først med Tugt forsage det; men nødes de
ydermere, da skulle de tugtelig med en Kniv skære lidt deraf; det
andet skulle de lægge fra dem igen eller ogsaa for den, der sidder
næst hos dem, om det er en Kvindeperson og deres Jævnlige"[2].
Den samme Regel gentages under forskellige Former for
Skolebørn – "sig svagt: Nej Tak! naar man byder Dig, hvad Du
ønsker" [3] - og det er samme Regel,
hvis Eftervirkninger den Dag
i Dag endnu tydeligt kan spores hos Nordens Landalmue. "Ældre
Folk", siger Eilert Sundtom Bønderne i Norge, "holde Haanden
imod en Gang eller to, naar der bydes dem noget. Yngre Folk
derimod, som ikke længere holde sig saa ganske til de ældre Tiders
Skik, ere ikke fuldt saa "vare" [hensynsfulde] af sig. Men selv
disse begynde dog ikke at spise øjeblikkeligt"[4].
Hvad det Raad angik, at lægge en Del af, hvad der var budt
en, for sin Nabo, maatte man dog være varlig. Det gentages
ganske vist oftere, f. Eks.:
Lægges for Dig det kræsen monne være.
Byd ham det selv med lige Ære.
Vil han endelig Du skal det have,
Annam det og tak ham for sin Gave.
Skær lidt deraf, vær ej sen,
Læg for din Nabo, hvad du haver igen!
Men der tilføjes følgende højst nødvendige Forsigtigheds-Regel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
