Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Anretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar Bordbønnen var læst, kunde i almindelige Hjem Maaltidet
begynde. Ikke saa hos Kongen og de allerfornemste. Her skulde
først visse Forsigtighedsregler iagttages. Den vigtigste blandt disse
var at sikre sig imod, at Maden var forgiftet. Det er betegnende, at
de to Konger, under hvem der tydeligt nok næredes størst Frygt
i saa Henseende, var Christian den Anden og Erik den Fjortende.
I Følge Christian den Andens Befaling skulde først Køgemesteren
passe paa, at der ikke tilstedtes "Nogen at komme ind i Stegerset
over min Herres Gryder, for mange Sagers Skyld"[1]. Dernæst
skulde hver Dreng eller Smaasvend, saa saare han havde baaret
et Fad frem til Bordet, straks løfte Laaget af og kredense det
og derpaa lægge Laaget paa igen[2]. Endelig skulde i sidste Øjeblik,
naar Kongen ønskede sig noget af, hvad der stod paa Bordet,
Forskæreren først kredense dette "for Forgift, saa at Kongen bliver
vel derfor forvaret"[3].
Lignende Forsigtighed iagttoges af Erik den
Fjortende. Brødet til Kongen skulde saaledes først kredenses af
Bageren, førend det indlagdes i Brødkamret. Naar Bordet
dækkedes, skulde atter Brødsvenden i Forskærerens Paasyn smage
baade paa Brød og Smør, og endelig skulde Forskæreren i
Kongens Paasyn gøre det samme, førend Maaltidet turde begyndes
[4].
I Følge Anvisningen i Mester Rumpolts Kogebog var derimod
Kredensningen temmelig intetsigende. Den bestod blot i, at
Forskæreren stak et lille Stykke Brød paa Spidsen af
Forskærerkniven, lod dette røre en for en ved alle de fremsatte
Retter og spiste det derpaa[5].
De to vigtigste blandt de opvartende var Forskæreren og
Mundskænken.
Benævnelsen "Forskærer" brugtes ikke den Gang, han
kaldtes undertiden, men sjældnere, "Forsnider", i Reglen
derimod "Bisser".
Der udkrævedes mange Egenskaber for at kunne gøre Fyldest
i denne Stilling. En Bisser maatte hverken være for gammel
eller for ung, han skulde være af Adel, have en let og sikker
Haand og først og fremmest megen Øvelse. Det var slet ikke
gjort med, hvad Christian den Andens Hofordning bød ham: "at
gange til Bordet med Reverentie og neje, endog min Herre er
ikke der tilstede"[6]. Heller ikke det senere, større Skrift om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
