- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
167

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brugen af Gaffel, der saaledes trængte igennem i Norden hos
de øverste Samfundslag ved Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede, har siden da lidt efter lidt bredt sig mer og mere. Langt
ind i det 19de Aarhundrede brugtes endnu ikke Gaffel af
Landalmuen hverken i Jylland[1] eller paa Øerne
[2]. I Aaret 1858
hedder det om Forholdene hos Bønderne i Norge: "Arbejdsfolk og
Tjenere bruger ikke Gaffel; heller ikke de Bønder, som sidder
til Bords sammen med sine Tjenere. Brugen af Gaffel bliver
først almindelig dèr, hvor Husbondfolket lader dække for sig i
et særskilt Værelse, og da gerne med særskilt tillavet Mad, med
Dug paa Bordet, og med Fade og Tallerkener af Stentøj
[3]. Det
var i Følge med lignende Forandringer, at den holdt sit Indtog i
sin Tid hos de højest stillede.

De ældste Gafler var kun togrenede, hvad der ogsaa er
antydet i selve Navnet (Gaffel, Gavl = Vinkel). Senere er
Grenenes Antal tiltaget. Endnu i det 17de Aarhundrede var det kun to,
i det 18de blev det tre, og i det 19de Aarhundrede er det for
Sølvgaflens Vedkommende vokset til fire.

*



Ved enhver Plads var der lagt et Stykke Brød. Paa
Christian den Andens Tid var der ved Kongens Bord en særlig
opvartende, der kaldtes "Tjener af Brødet". Hans Bestilling var
før Maaltidet at gaa til Sølvkamret og skære Kongens Brød og
derpaa lægge det, omvundet med en ren Serviet, paa Bordet
ved Kongens Plads. Under Maaltidet havde han at staa hos og
hjælpe Forskæreren med at bytte eller fjærne Tallerkener og
Fade[4].

Disse to Bestillinger var ikke tilfældigt forenede; i Følge
gammel Sæd var der en inderlig Forbindelse mellem Brød og
Tallerken. Sagen var, at førend Tallerkener kom i Brug, havde
enhver haft foran sig, for ikke at tilsmudse Bordet altfor meget
eller ridse det, naar han skar, en lille Brikke, der stundom var
af Træ, men meget hyppig af Brød. Dette var ikke blot en
nordisk, men en almen evropæisk Skik. Paa Fransk kaldtes disse
runde Brødstykker "Forskære-Brød" (pain tranchoir)[5], paa
Dansk kaldtes de "Brøddiske". Naar Maaltidet var til Ende,


[1] Blicher: Topographie over
Vium Præstekald. Viborg 1795. S. 146.
[2] Junge: Den nordsjællandske Landalmue. Ny Udgave. Kbhvn.
1824. S. 174—76.
[3] Eilert Sundt i Folkevennen 1858. S. 217—18.
[4] Danske Magazin 3dje Række I 162.
[5]
Baudrillart: Histoire du luxe III (Paris 1880). S. 477.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free