- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
166

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det franske Hof. Det er næppe troligt, at han ret ofte har
benyttet de nye Instrumenter, men Beviset for hans Forspring stod
der i Form af en Beholder med 12 forgyldte Skeer og 12
forgyldte Gafler. Den stod der endnu paa Stockholm Slot Aar 1584
efter hans Død, og betegnende nok, Dusinet af Skeer var ikke
længere komplet, men Gaflerne var urørte, dem havde ingen haft
Brug for[1].

Naar vi da vil tænke os et Maaltid i det 16de Aarhundrede,
selv ved Frederik den Andens Hof, nødes vi til at forestille os dem
alle, lige fra Kongen og Dronningen og ned efter, hver især kun
benyttende Naturens femfingrede Gaffel, spisende paa en Maade,
som i Nutiden endog forbydes Børn (Fig. 75). Vi tvinges herved
ud i en sandere Forstaaelse af Datidens Forhold, vi aner Farven
paa Dugenes Kanter i den Tid, da man kun havde disse at tørre
sig paa, vi fatter det hensigtsmæssige i at gøre dem blaa eller
spraglede, forstaar hvilket Fremskridt Indførelsen af Servietter
betegnede, og faar Forklaringen til den gammeldags Høflighed,
der tilbød Haandvadsk i alles Paasyn, baade før og efter
Maaltidet.

Selvfølgelig lod der sig ogsaa under slige Forhold spise med
Anstand. Reglerne derfor var blot anderledes end nu til Dags.
Det er Hovedpunkterne heraf, der findes udtrykte i følgende
Formaninger:

         Tag Maden med Kniv og ej med Hand,
         Skær med Kniv, bid ej med Tand!
         Æd af Munden, før Du monne drikke!
         Tør dine Fingre, slik dem ikke!
[2]

Og det er de samme, blot lidt mere udførte, der møder os i de
latinske Leveregler af Metropolitanskolens Rektor for Disciplene
i Hjemmet, i hvilke det hedder: Naar Du vil tage et Stykke Kød
af Fadet, da tag det ikke med Fingrene, heller ikke med Din
egen Kniv, men med den store Kniv (Forskærerkniven). Du
maa ikke slikke Fingrene med Tungen, heller ikke aftørre dem
i Trøjen. Put ikke mere end tre Fingre ad Gangen i Saltkarret!
Hvad Du en Gang har bidt af, maa Du ikke atter dyppe
i Saucefadet, og naar Du dypper, vogte Du Dig for at dyppe
Fingrene tillige o. s. v., o. s. v.[3].


[1] Inventarium opå Hans Konungl. Majt.s Sølffuer
gesmidhe anno 1584. Kongl. Hofvet no. 2. S. R. A.
[2] Niels Bredal: Børne-Speigel. Kbhvn. 1568. S. 10.
[3] Olaus Theophilus:
paræneses. Hafniæ. 1573. Niij.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free