Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baade af Træ[1], Tin[2], Sølv[3] og Glas[4] samt Flaskefodre dertil,
men de forekommer altid i temmelig ringe Antal og synes kun
at have været brugte som en Slags Bimpler paa Rejser og til
Forsendelse eller ved Destillering. Aftapning af Vin og Øl i moderne
Forstand omtales aldrig. Overhovedet blev Brugen af Glasflasker
først almindelig i det 18de Aarhundrede, efter at man alt i et Par
Aarhundreder havde kendt til Drikkeglas. Fællesbenævnelsen
"Glas" blev derfor ganske naturligt Navnet paa det, hvoraf der
drikkes, ikke det, hvoraf der skænkes. Hvad der i Begyndelsen,
foruden Stoffets Skrøbelighed, gjorde Glasflasker mindre
brugbare, var, at man ikke kendte til at lukke dem med Korkprop.
Man synes at have brugt Glasprop eller blot overbundet dem
med Blæreskind; saaledes var endnu selv de første
Champagneflasker lukkede. Senere anvendtes Træproppe — de ældste
"Tolde" var i Reglen af Træ — disse afløstes atter af de mere
hensigtsmæssige Korkproppe.
Manglen af Vinflasker i det 16de Aarhundrede paatrykte
Forholdene et eget Præg. Heri laa for en Del Grunden til Tidens
besynderlige Blanding af Knaphed og Ødselhed: Mangel til daglig
og en Tørst ved Fest, der ikke fandt Ro, førend Tønden var
tømt. Heri laa fremdeles en af Grundene til disse vældige Kander,
der dels ganske vist brugtes til at drikke af, men dels ogsaa, for
saa vidt de var forsynede med Laag og Tud, egnede sig til at
tappes i, skænkes af og skærme hvad der blev tilbage i Kanden
mod Luft og Støv. Heri laa fremdeles Grunden til det Syn, der
var saa almindeligt i Datidens Gader: Bud, der hver med sin
Tudekande i Haanden sendtes afsted efter "en Pot Vin eller
otte", naar en Gæst var kommen til Huse.
Alle styrede de samme Steds hen, til Byens Vinkælder.
Ikke uden Grund var denne bekendt for sine Varer. Thi naar
Vinen skulde tappes fra Fadet, kunde man kun vente at faa den
god, hvor som her en hel Bys Søgning lod hver Dag nye Fade
blive anstukne, og intet faa Lov til halvfyldt at staa og dovne.
Ligesom i Tyskland befandt Vinkælderne i Danmark sig hyppigt
i Byernes Raadhus, og den hermed forbundne Indtægt udgjorde
en ikke uvæsentlig Del af Borgmestrenes og Raadmændenes
Embedsindtægter[5]. Til
Vinkælderen knyttede sig nemlig Eneretten til at udsælge Vin
i Pottetal, medens Handlende ellers kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
