- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
145

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvori Sagerne iblandedes. Iøvrigt stod det naturligvis enhver frit
for at iblande, hvad han i Øjeblikket maatte finde passende. Da
Erik den Fjortende saaledes engang var forkølet, lod han Lasse
Kældersvend tilsætte Klaretten med 5 Lod Annis og 3 Lod
Lakrids[1]. Ved Tilberedelsen
af alle Blandingsdrikkene anvendtes
Haardug til at sie dem igennem for at klare dem. Haardug var
derfor en stadig Udgiftspost, hver Gang der skulde være Fest.
Det var uden Tvivl denne Klaring, der for den nordiske
Bevidsthed stod som det mest ejendommelige ved disse Drikke og gav
dem deres Navn. Navnet Klaret, der jo skrev sig fra Frankrig
og fra Vinen var gaaet over til Blandingsdrikken, fordi
Claret-Vin gerne brugtes hertil, synes nemlig i Norden, hvor Rhinskvin
altid anvendtes til Blandingen, at være blevet forstaaet som
Betegnelse for, at Drikken var vel afklaret. Samme Betydning laa
i Navnet Lutendrank: lutret Drik. Ordet Hypokras derimod
betyder blot: Blandingsdrik.

Den Skik at tilberede Blandingsdrikkene i Hjemmet synes
tidligt at være bleven almindelig. Vel var de at faa paa Apoteket,
men i Reglen købtes de næppe her. Ligeledes synes det at have
været Skik, i det mindste naar man vilde vise Høflighed, at
overlade det til den enkelte at ændre Drikken efter sin Smag.
Ikke blot stod det — vistnok omtrent som i Nutiden med Kaffe
og Te — enhver frit for at komme Sukker eller Honning i Vinen,
som han lystede, men vi hører ogsaa ofte om, at der blev budt
og modtaget Blandingsdrik og Vin paa engang, saa at man kunde
spæde den efter Behag. Naar saaledes det københavnske
Universitet paa Tidens Vis hædrede tilrejsende Videnskabsmænd
ved at byde dem en Velkomstdrik, var det i Reglen af begge Arter,
der blev budt. Christian den Tredjes Hofpræst bød man saaledes
to Potter Klaret og seks Potter Vin[2]. Frederik den Andens nye
Livlæge fik fire Potter Lutendrank og fire Potter Vin, og det
samme skænkedes for Kurfyrst Augusts Læge, for Dr. Bacmeister
fra Rostock, for Hertug Hans’ Doktor og Prædikant[3] o. s. v.

*



Mængden af Vin, der aarligt nødes i Norden, vilde uden
Tvivl tage sig uanselig ud imod Nutidens Forbrug. Vin var endnu


[1] Samme Steds.
[2] Danske Magazin
3dje Række VI 252.
[3]
H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie II 62 Anm. 2,
123 Anm. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free