Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen Halvdelen af det aarlige Udbytte. Men Foretagendet var
gaaet istaa. Og bedre Skæbne havde det heller ikke haft, da nogle
holstenske Adelsmænd en tredive Aar efter havde søgt at faa det
i Gang. Nu genoptog Frederik den Andens Moder, Enkedronning
Dorothea, Forsøget. Hun var ubetinget bedre stillet end
nogen af de tidligere. Ivrig og virkelysten, veg hun ikke en Mand
i Daadskraft, og dertil vidste hun at faa sin Søn til at interessere
sig for Sagen, saa at Kongen stillede Arbejdskraft, Tømmer og
Penge til hendes Raadighed, medens hun skulde høste Æren og
Fordelen. Men de udeblev begge. Man maatte atter opgive
Forsøget og slog sig da til Ro med, at en Aare fersk Vand vistnok
havde fundet Adgang til Saltkilden og derved gjort den
ubrugelig. Det var dobbelt ærgerligt, da det lidet Salt, der her var blevet
tilvirket, havde vist sig at være fint og skarpt, næsten lige saa godt
som det lyneborgske, kun lidt mere rødligt i Farven[1].
I Norge lod Frederik den Anden Aar 1570 en Tysker, der
antoges for særlig kyndig, paa kongelig Bekostning berejse Landet
for at afgøre, hvor man med mest Fordel kunde oprette en
"Saltkunst". Han udvalgte endelig et Sted ved Laurvig. Syv
Bøndergaarde blev ham her overladte; Ved var der nok af og Saltsyderiet
begyndte. Udbyttet af hans Virksomhed er vanskeligt at blive klog
paa. Man tør maaske slutte sig dertil af den Omstændighed, at der
seks Aar efter maatte helt nye Folk i Stedet, denne Gang fire
Franskmænd, der, udrustede med Tolk og rigeligt lønnede, nu
begyndte forfra. Kort Tid efter gik der imidlertid underlige Rygter
om Beskaffenheden af deres Salt. Kongen holdt endnu med dem,
da de paastod, at alt vilde blive godt, naar de blot fik en
Hestemølle til at pumpe Vand med, en Bondegaard til og det fornødne
Antal Pramme. Men da endelig deres Salt blev undersøgt, viste
det sig, at det duede hverken til at salte Sild eller Kød med. De
fjærnedes da. Medens deres Saltpander stod og rustede og
sluttelig solgtes som gammelt Jærn, gjorde Frederik den Anden et
sidste Forsøg, idet han antog en ny Udlænding, der fik Eneret paa
Saltsydning i Norge efter en ny Metode. De tidligere Erfaringer
synes her at være komne til Gode, idet den nye Metode ikke gik
ud paa at indvinde Salt fra første Haand, men kun "Salt af Salt
at syde". Men heller ikke under denne Form skulde Sagen have
Fremme. Det eneste Udbytte af den tredje Udlændings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
