Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfattede den. Gentagne Gange i det 16de Aarhundrede udstedtes
der Udførselsforbud for Honnings Vedkommende[1],
da den ansaas for en Nødvendighedsgenstand, der ikke maatte fordyres
for Menigmand. Hvilket Omfang Biavlen har haft fremgaar af
Beholdninger som disse: 3 Læster Honning, 4 Læster Honning
o. s. v., der oftere forekommer. Aar 1624 berettes det om en
Købmand i Ribe, at han købte levende Bier for 217 Daler i Datids
Penge og fordelte dem paa Bistader til 70 forskellige Steder. Aar
1598 forekommer som Post i et Købmandsregnskab: Honning
for 2800 Kr.[2].
Bistadernes Form havde tidligere været aflang rund, som et
Stykke hul Træstamme eller Gren. Med Kunst havde man altsaa
dengang efterlignet Biernes Naturboliger i Skoven. Denne Form
for Bistader forekommer endnu i vore Dage af og til i afsides
Egne af Sverige. Men i det 16de Aarhundrede var de kyndige
Biavlere i Norden allerede længst kendte med at flette Kuber af
Vidjer eller endnu bedre af Straa, og give hele Huset Form af
en rund, lidt spidshvælvet Hytte, ikke ulig en hængende
Bi-sværm. Med rummelig Udgangsdør paa den ene Side og tækket
yderligere med et Spir som et Flaskehylster af Rør eller Straa —
et herligt Dække, svalt i Sol, lunt i Frost, lutter Afløbsrender
under Plaskregn — afgav slig en Kube en fristende Bolig for en
udvandret Biflok i Sommertiden. Det voldte naturligvis Stik at lokke
dem did, og Indbyderen maatte være udrustet baade med Hætte,
en Vifte af Smaagrene til at drive dem paa Vej og helst med en
lille Klokke til at ringe dem blide og velstemte. Men sad de først
lunt inden Døre og havde faaet Vokskagerne ophængte,
Paafyld-ningen i Gang, saa kunde den menneskelige Ejer ogsaa skalte
med Hus, ja med en hel Bydel, som han lystede. Han kunde
læssevis flytte hele Staderækker paa Hjul, køre dem til Marked
og sælge dem, om han lystede, uden at Beboerne derfor tænkte
paa at sige op eller søge anden Bolig (Fig. 41).
Som bekendt har Biernes Bolig siden da endnu engang søgt at
holde Trit med den menneskelige. Oprindelig: Træstamme, saa
Blokhus, saa hvælvet Hytte er den i det 19de Aarhundrede bleven
til firkantet Hus med Glasruder (Dzierzonske Stader). Da det
imidlertid er Mennesket, der har indrettet Huset, er Ruderne
mindre til Udkig for Bierne end til at iagttage dem selv og skille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
