Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De Arter af Sukker, der anvendtes, var omtrent de samme som
i Nutiden. En af de ældste Former synes at have været
Kandissukker eller som det dengang altid kaldtes: Sukker-Kandis. Det
tilvirkedes oprindeligt paa Kreta (Kandia), hvoraf det havde sit
Navn, og Venedig var det store Midtpunkt for Handelen med
denne Art Sukker. Det brugtes ikke blot som Brystsukker, men
ogsaa til finere Madlavning. Erik den Fjortende lod f. Eks. Aar
1561 sylte to Fade Pærer med Kandissukker[1]. Dog synes dette
at have været en usædvanlig Overdaadighed.
Den mest almindelige Form for Sukker var hvidt Sukker i
Toppe. Af saadant Sukker omtales tre Slags: Sukker Canari,
Sukker Melis og Sukker Tomis; den første Slags brugtes mest i
Danmark, den sidste mest i Sverige. Canari Sukker kom fra de
Canariske Øer, der straks efter deres Opdagelse var blevne
beplantede med Sukkerrør, som trivedes ypperligt i denne
Jordbund.
Puddersukker omtales aldrig i Norden i det 16de Aarhundrede,
Navnet synes først at komme i Brug ved Midten af det følgende.
I det 16de Aarhundrede betegner "Pudder" i Reglen stødt Kanel.
Dog omtales ogsaa Pudder af andre Krydderier, Muskat-Pudder,
Nellike-Pudder o. s. v.[2]. Naar det da af Regnskaberne
fremgaar, at man f. Eks. Juleaften 1541 paa Malmøhus har spist Risengrød
med to Pund Rosiner og et halvt Pund Mandler i og dertil brugt
det kostbare "Pudder", hvoraf blot to Lod kostede 47 Øre i vore
Penge, saa har dette uden Tvivl været stødt Kanel, der blev strøet
derover. Med denne Ekstratilsætning udmærkedes Risengrøden
paa Malmøhus i dette Aar kun endnu en Torsdagmiddag i Jul,
Nytaarsdag og Paaskeaften[3].
Svarende til Puddersukker, baade hvad den billigere Pris og
maaske hvad Udseende angaar, forekom der imidlertid i det 16de
Aarhundrede en Art Sukker, der, da det var løst og
usammenhængende, altid maatte være indpakket. Dette kaldtes for
Skrinsukker eller Ladesukker. Formen Lædike- eller paa svensk
Lådike-Sukker, blev naturligt fordrejet til Ludvig-Sukker, ligesom
Sukker-Tomis til Thomas-Sukker. Muligt har Navnet Ladesukker
givet Anledning tilden folkelige Benævnelse: Sukkerlade, hvortil
Chokolade straks omdøbtes[4], da den i det 17de
Aarhundrede blev bekendt i Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
