- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
67

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har forstaaet af Dit Brev, at Du har været noget svag og
krankelig. Saa kan Vi vel tænke, at Du intet godt Regimente holder med
Ædende, men holder endnu den samme Sæd, som Du gjorde, da
Du var Frøken, og æder allehaande Skavl, som er Æbler og frosne
Nødder, desligeste Sukker og andet, som forslemmer Maven"
[1].
Men paa samme Tid nærede man i Almindelighed en overtroisk
Tillid til Sukkerets heldbringende Kraft. Henrik Ranzan
anbefalede sine Sønner af Sundhedshensyn af og til at putte en
Amatyst, Guld og Sølv eller noget meget hvidt Sukker i Munden. Efter
egen Erfaring holdt han paa, at Nydelsen af megen Sukkerkonfekt
var et fortrinligt Middel mod at blive beruset [2]. Af den svenske
Læge Benedictus Olai haves en Lægebog fra Aaret 1578, hvori
anbefales Krydderier, især Sukker, Kanel og Ingefær som Middel
mod alle Sygdomme. Fejler Maven noget, saa blot Kanel, Ingefær
o. s. v. samt et halvt Pund Sukker. Lignende mod Hoste,
Hovedpine og andre Onder. Midlet virker, hvad enten det nydes strøet
og smurt paa Maden, eller opløst i Vin og Brændevin, eller om
det kun anbringes i en Bomulds Hue og bindes paa Hovedet
[3].

Og at Saadanne Midler virkelig er blevet anvendte, faar man et
Indtryk af ved blot at blade i Datidens Regnskaber. Dronning
Katharina af Sveriges lille Dværginde kureres der f. Eks. paa,
da hun er bleven syg, med l Lod Safran, 2 Lod Kanel og 16 Lod
Figner. Jomfru Barbara maa tage et Lod Ingefær, et Pund Sukker
og flere Pund Rosiner, Figner og Svesker; Dronningens Pige
Brigitta nøjes med et Lod Safran og tre Lod Sukker. Til Salve for
Gustav Vasas Heste anvendtes derover et Pund Ingefær. Og det
er uden Tvivl lignende Tro, der laa til Grund, naar der f. Eks. i
Skafterne til ni Par Bordknive for hans Dronning og Børn
anbragtes næsten tre Pund Kanel[4].

Et ganske eget voldsomt Udtryk gav Tidens Lyst til Sukker sig
i det Skridt, som Johan den Tredje foretog, da han i Foraaret 1579
ikke havde faaet sit Sukker tilsendt i rette Tid fra Købmanden i
Stockholm. Kongen skikkede nemliget Par betroede Folk ind til
Byen med Fuldmagt til at sætte Købmanden fast og føre ham som
Fange til Kongen. Selv havde de Befaling til at bortføre alt det
Sukker, de kunde overkomme, være sig hos indenlandske eller
fremmede, og, ved hvilke Midler det saa ske skulde, endelig at
skaffe Kongen inden næste Aften 100 Pund Sukker[5].


[1] Historiska Samlingar III. Sthlm. 1797. S. 22.
[2] H. Ranzau: De valetudine conservanda. S. 91 og 146—48.
[3] Kongl. Vitterhets Historie och Antiquitets Academiens
Handlingar. VIII. Sthlm. 1808. S. 96—131.
[4] Sammesteds.
[5] Sammesteds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free