Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler / 38 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Forsyning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mistænkt for at være undervægtigt, saa hang der en Vægtskaal til
Afbenyttelse paa Raadhuset lige over for
[1].

De Brødsorter, der var de almindelige i Danmark, i det
mindste i Byerne, var ligesom nu til Dags de tre: Rugbrød,
Sigtebrød og Hvedebrød. Rugbrød bagtes af Rug og iblandet Klid.
Det kaldtes gerne for "Grovt Brød". Formen var endnu enten
den gammeldags, runde, eller den moderne, aflange. De runde
Rugbrød (Fig. 10) kaldtes for "Leve", de aflange for "Grovkrop>".
Den Skik, at bage runde Rugbrød, synes dog at have været stærkt
i Aftagende. I Helsingør blev Bagerne Aar 1579 enige om helt at
ophøre med denne Form[2].


Fig. 11. Paaskemaaltidet. Der ligger "Strudter" paa Bordet.
Kalkmaleri i Bellinge Kirke paa Fyn.
(Efter Akvarel af J. Kornerup i Nationalmuseet.)

Sigtebrød gik under det fælles Navn: "Skonrog", vistnok af
det tyske: Schönroggen, fin Rug. Af Rug bagtes fremdeles
Tvebakker, der synes især at være anvendte til Skibsbrug. Til den
Flaade, der skulde føre den danske Prinsesse Anna til Skotland,
bagtes der saaledes 144 Tønder Rugtvebakker i København. Da
Togtet skulde gaa til fremmed Land, hed det udtrykkeligt i
Befalingen, at disse Rugtvebakker skulde være "vel flyede, saa at de
kunde være ustraffede hos fremmede Folk"[3].

De hyppigst forekommende Arter af Hvedebrød var Kringler,
"Strudter" (med toppede Hjørner, Fig. 11), Vegger og Simler.
Under samme Benævnelse forekom de i Tyskland[4], hvorfra de
vel var indførte i Norden. Derimod vilde man i hin Tid forgæves
have hen vendt sig i et Bagervindue om "Franskbrød" eller
"Wienerbrød", disse Navne kendtes ikke. Af alle Slags Hvedebrød
synes Simler (Fig. 12) at have været mest yndede, de omtales

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>