- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
30

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Maaltider og Appetit i det 16. Aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De hundrede Studenter, der skulde underholdes ved
Kommunitetet i København, og om hvilke det udtrykkeligt hed i
Bestemmelserne, at de skulde have "en taalelig Forspisning", fik fire
Retter Mad til Middag og tre til Aften[1]. Om hine Staldknægte,
der sendtes ud med de kongelige Heste til Gæsteri hos
Bønderne, hedder det i det kongelige Brev, at de til deres ti Potter
Øl om Dagen skulde have til hvert Maaltid et Fad Saltmad, tre
ferske Retter og et Fad Steg[2].
Om det saa var Fattiglemmer, saa
var de med. Peder Oxe stiftede saaledes et Legat til Bespisning
af otte Lemmer i Helligaands Hospital, det nuværende Vartou i
København. De skulde daglig have to Maaltider og til hvert tre
Retter Mad[3].

Det kunde ligge nær at slutte, at Ordet "Ret" maa have
betegnet noget andet i Datidens Sprog end i vort, f. Eks. et bestemt
Maal Mad eller lignende. Dette forholder sig dog ikke saa.
Overalt, hvor vi kan undersøge Sagen nøjere, viser det sig, at
Benævnelsen "Ret" den Gang som nu angav Spisens Art, men aldrig
en større eller mindre Portion. Hyppigt navngives Retterne i
det enkelte. De seks Retter f. Eks., som Hofsinderne og
Jomfruerne ved Christian den Andens Hof fik paa Køddagene, var
følgende: Kaal og Flæsk, Oksesteg, saltet Oksekød med Sennep,
Lammesteg, kogte Høns og saltet Vildbrad[4]. Meget ofte tilføjes
ogsaa, til hvor mange Personer hver enkelt Ret skulde kunne
forslaa, f. Eks. Steg til tolv Personer, Saltmadsfad til otte o. s. v.

Tidens Lyst til mange Retter lader sig da ikke bortforklare. Og
vi faar et yderligere Begreb om den tilgrundliggende Appetit, naar
vi ser, hvad der virkelig blev fortæret ved disse Maaltider.
Vi skal anføre et Par Eksempler.

Ved Aarhundredets Midte var Herluf Trolle og tre andre
Adelsmænd paa Universitetets Vegne oppe i Nordsjælland til en
Synsforretning. Turen blev besørget paa een Dag, saa at det højeste,
som de kan have nydt, har været to Maaltider. Tretten "Oldinge"
var tilsagte til Synsforretningen. Paa dette Møde blev der ialt
fortæret for fem Mark Oksesteg, fire Fade Saltmad, fire Lam,
fire Gæs og seks Høns. For at vide, hvad der skal forstaas ved
"for fem Mark Oksesteg", maa vi imidlertid erindre, at de fire
levende Lam havde tilsammen kun kostet tre Mark. Og man
faar et andet Syn paa de fire Fade Saltmad, naar man husker, at


[1] H. Rørdam:
Københavns Universitets Historie II 81.
[2] Historisk Tidsskrift II 70—71.
— Vedel Simonsen: Saml. t. Hagenskovs Slots Hist. S. 44.
[3] Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld. S. 69.
[4] Nye Danske
Magazin I 309.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free