Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Udsigt over Fødemidlernes Udviklingshistorie i Norden
- 2. Maaltider og Appetit i det 16. Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal nærmere gaa ind paa Betragtningen af det 16de Aarhundredes
Enkeltheder, bør vi for ikke at tage fejl, stadigt bevare i Minde,
hvad vi her har set. Naar Overdrivelserne forekommer os
utrolige, naar det, der berettes, synes at overskride selve de Grænser,
som Naturen har stillet for de menneskelige Evner, saa maa vi
aldrig tabe af Sigte, at hin Tid var meget langt fra at være normal.
Hvis vi tør betragte Folkene som levende, selvstændige Væsener,
saa svarer Tilstanden i Norden i det 16de Aarhundrede til et
velbesat Maaltid, hvor Folket, træt efter langvarig Sult, spiste sig ud,
som det synes for længere Tid.
*
2
Maaltidernes Antal i det 16de Aarhundrede var efter
Samtidens enstemmige Opgivelse kun to, nemlig Middags- og
Aftensmaaltidet. Det var Oldtidens gamle Skik, i Følge hvilken der kun
gaves de to: Davren og Nadveren[1] *c: Dag- og Natmaaltidet. Man
vilde dog meget fejle, hvis man heraf sluttede, at dette var de to
eneste Tider, paa hvilke man i det 16de Aarhundrede spiste.
Tværtimod, man tog Næring til sig et Par Gange daglig desuden,
men vedblev dog haardnakket at paastaa, at der kun gaves disse
to Maaltider.
Saasnart man var kommen op — og dette var overmaade
tidligt baade Vinter og Sommer — styrkede man sig med en Drik
Øl samt Brød og Spegesild eller hvad andet, man nu havde.
Denne "Frokost", som det kaldtes, kunde være solid nok, men
regnedes dog ikke for noget. Sagen var nemlig den, at der i Følge
Skik og Brug tilkom enhver visse Potter Øl om Dagen, som han
kunde drikke, naar han lystede. At han tog sig en lille Bid dertil,
ansaas ligeledes for en Selvfølge. Den hele "Frokost" kunde
altsaa bortforklares som en blot Omgang, af den store Ølkande
mellem Husets Medlemmer.
Men heri skete der en Forandring, da man lidt efter lidt skruede
Fordringerne op og forlangte Morgenøllet varmt, helst i Form af
Øllebrød. Hvor almindelig denne varme Morgenret blev i det
16de Aarhundrede kan ses af, at det ikke blot var Christian den
Tredjes Hofjunkere, der, naar de havde været tidligt oppe, fik
[1] Keyser: Efterladte Afhandlinger
II 2 (Kristiania 1867) S. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0024.html
