Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smykkede til Fest rigere end Adelskvinder for et Par
Menneskealdre siden, kunde ikke andet end vække Anstød.
Og dog vilde man sikkert misforstaa det hele, hvis man heri
saa Udtryk for en virkelig Frihedsbevægelse, Forløbere for en
senere Tids Fordringer paa Lighed og Broderskab. I det 16de
Aarhundrede var det ikke Lysten til social Lighed, der affødte en
fælles, ensartet Dragt, men Kappelysten efter det mest straalende
Klædebon fremkaldte et tilfældigt Skin af en tilgrundliggende
Frihedsbevægelse.
Naar vi undrer os over det 16de Aarhundredes Ødselhed i
Klædedragt, har vi kun delsvis Ret hertil. Den var nemlig fra en
vis Side set naturligt fremkaldt af Datidens Pengeforhold. Hvor
skulde man anbringe sine Penge? Statspapirer kendtes ikke.
Jordegods var Borgerstanden udelukket fra at maatte opkøbe.
Der stod da kun tilbage at maatte laane dem ud paa sikre
Hænder eller at anbringe dem i Løsøre. Men intet Løsøre var saa nær
ved at svare til virkelig Værdi som Klæder og Smykker. Hvad
enten man gemte hundrede Gylden paa Kistebunden eller bar
dem som en Kæde om Halsen, forvaredes de lige vel. Hattebaand,
Knapper, Kæder og Stifter var derfor lige saa meget Udtryk for
vedkommendes Formuesvilkaar som for hans Pragtlyst. Endnu
langt ind i det 19de Aarhundrede maaltes i Danmark en
Bondemands Velstand efter Sølvknapperne i hans Vest og Trøje.
Men hertil kom — og her staar vi overfor et af Renæssancens
reneste Udtryk — Tiden glædede sig ikke blot over disse
Kostbarheder som Udtryk for Velstand, den troede i Virkeligheden
paa dem. Det kostbare og glimrende, det gode og heldbringende
gik umiddelbart i eet for den. Disse Smykker, disse pragtfulde
Farver og Stoffer var langt mere end blotte Prydelser; paa
hemmelighedsfuld Vis virkede de til bedste for Besidderen, Glimt af
den lønlige Kraft, hvis forløsende Ord Guldmagere og Filosoffer
søgte at udgranske.
"Jeg havde længe haft ondt i mit ene Ben. Saa kom jeg for
nogle Aar siden til Nederlandene og saa, at alle de gamle Kvinder
dér bar skarlagenrøde Kjortler. Paa mit Spørgsmaal: hvorfor?
svarede man mig, at denne Farve mægtigt styrker Lemmerne.
Jeg lod mig ogsaa sy en, og efter en Maaneds Forløb gjorde mit
Ben ikke mere ondt". Saaledes skriver den gamle Grevinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
