Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forordningen udkom. Hospitalerne blev ikke rigere,
Kræmmerne ikke fattigere. Den maatte udstedes paany Aar 1558
[1], med samme Resultat.
Men det blev bestandig værre. I Ribe drev Tjenestepiger det
til at gaa med Fløjl, Hermelin og Perler[2]. Og for Adelens
Vedkommende var snart Gyldenstykke og Perlekjoler kun Fattigdom
mod, hvad der nu forlangtes. Ædelstene paa Huen, Diamanter i
Halsbaand og Bælte, Guldkæder om Kjolen og juvelbesatte
Guldstifter strøet over hele Dragten! Det kunde umuligt gaa. Aar 1576
rettedes da en skarp Forordning mod alt dette Uvæsen. Alle disse
nye Unoder skulde være forbudte. Som sædvanligt skulde alt
sligt afleveres til nærmeste Hospital og enhver lade sig nøje med
Gyldenstykke og Bliant og et Par Ædelstene i Halssmykket[3] –
rigtignok lutter forbudne Sager i Følge de sidst udstedte Love.
Nogen Tid efter tog man fat ogsaa i Sverige. To Forordninger
udstedtes, den første Aar 1585, den anden 1589. Genstanden var
den samme. Kun havde man her opstillet den nye Form for Bøde:
at skulle underholde en Landsknægt[4].
Virkningen af alle disse Love var i Norden som andetsteds
en og samme. Gentagelsernes Hyppighed viser det. Endnu i
Aaret 1618 fornyedes i Danmark Forbudet mod Brugen af
Gyldenstykke, Sølverstykke, Guld- og Sølvsnore og Guldstifter med
Ædelstene[5].
Det var derimod noget ganske uvant, at Regeringen
fire Aar efter virkelig gjorde sig den Ulejlighed at tilbagekalde
denne Forordning, efterdi Hs. Majestæt havde "forfaret, at
Guld- og Sølvsnore med bedre Fordel end Silkesnore kunde bruges"
[6].
Spørger vi om Aarsagen til, at alle disse Regeringsforbud saa
ganske forfejlede deres Hensigt, saa laa denne allerede synlig i
Forordningerne selv. Det var aabenbart en aldeles forkert Maade
at angribe Ondet paa, i samme Aandedræt at fordømme al denne
Overdaad og saa alligevel opstille den som et Gode, der kun
tilkom de højeste Stænder. Enhver kunde paa Forhaand sige sig
selv, at man ved saadan Rangforordning kun føjede en ny
Tiltrækningskraft til de i Forvejen alt saa fristende Sager. Vilde man
ikke, som i Tyskland ved Pludderhoserne, gaa den modsatte Vej
og gøre dem til Embedsdragt for Bødlen, saa kunde man sætte
Straffen nok saa høj, true som i Frankrig 1561 med, at Skræderne
skulde piskes af Skarpretteren, og Kræmmerne have deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
