Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde faa det saa godt som "udi den gyldne Alder, der var før
Syndfloden«[1].
Det er kun en mat Efterklang af samme Tankegang, naar
Rektor Niels Bredal en halv Snes Aar efter synger:
Siden Danske fik engelske Klæder at drage,
Monne de og engelske Svedesyge have.
Da frantsoske Klædebon kom her i Land,
Kom og frantsoske Pokker blandt Kvinde og Mand.
Desligeste med flere nye Klædebon og Sygdom at have,
Som er en Advarsel og timelig Plave
[2].
Men i Begyndelsen af det næste Aarhundrede blev disse
Advarsler fra oven dog altfor tydelige. I Mørkhøj ved København
fødtes en Pige med en høj, bred Ophøjning bag i Nakken, "lidt
spidsagtig, i Mønster som hine virkede Huer eller med Staaltraad
oprejste Sørgehatte og andre Saadanne forargelige Huer, som nu
af Kvindekønnet bruges"[3].
Et Par Aar efter fødtes i Nakskov en Dreng, hvis tykke Ben
grangivelig "var at ligne ved de store, vide Bukser", medens
Fødderne "var ligesom de Støvler med de store opsmøjede
Kraver"[4]. Det var for meget.
Præsten i Gladsaxe slog til Lyd og
udgav en Beskrivelse af "det sørgelige Spektakel og Vundertegn i
Mørkhøj". Den tykke Dreng i Nakskov blev aftegnet og
beskreven. Bevægelsen voksede. Sagen kom for i Rigsraadet, det afgav
sin Betænkning, og sluttelig skrev Christian den Fjerde til det
teologiske Fakultet: "Vider, at eftersom aldeles ingen Tvivl er
om, at Gud den Almægtigste jo højligen fortørnes af den store
Hoffart, som Menneskene i denne Tid følge, særdeles med deres
Klædebon, toppede Luer og anden letfærdig Dragt, saa at endog
Gud i Himlen sin særdeles Mishag til saadant ved underlige
Fødsler og adskillige Tegn tidt og ofte giver tilkende. Thi bede
Vi Eder og naadigst ville, at I dette flittigen af Guds Ord
overveje og Os Eders Betænkende meddele, hvad deri gudeligen
kunde anordnes"[5].
Klædedragtens Forbedring syntes nær, nu da den verdslige
Magt tog Gejstligheden paa Raad for at oprette det forsømte. I
Virkeligheden var dette dog kun en gensidig Falliterklæring.
Begge Magter havde vist sig ude af Stand til at bekæmpe Ondet.
Thi ved Siden af Gejstlighedens frugtesløse Formaninger var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
