Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alen Fløjl til hver", skrev Frederik den Anden en Gang til
Christoffer Valkendorf[1], da Opfindelsesevnen svigtede ham.
At det ikke blot var ved Hoffet, at disse mange Farver trivedes,
men helt ned i Samfundets lavere Lag, kan ses af mangehaande
Klædefortegnelser. I et af Tidens Skuespil udbryder en
Borgerdatter ved Tanken om sin Ungdomstid:
Jeg var saa hovmodig i de Dage,
At jeg vidste aldrig, hvad jeg vilde drage:
Brunt og blaat og dystergrønt,
Høj Fiolfarve, det var ret skønt;
Brandgult og saa lavendelblaat,
Leverfarvet og askefarvet graat,
Sligt havde jeg nok, det var min Dragt[2].
En egen Maade at gøre den enkelte Farve levende paa var ved
at trykke Mønster deri. Saa godt som alle skulde have deres Fløjl
"trykt i Blommer". Om det saa var Bræmmerne paa
Præstekjolerne, saa var de hyppigt saaledes mønstrede. Det synes, som
om denne Paatrykning undertiden er bleven foretaget her i
Landet, medens Stofferne selv alle forskreves fra Udlandet. Selv om
noget askefarvet, graat Atlask, der var købt til Christian den Fjerde,
hedder det, at det blev "trykt i adskillige Slags Blommer til
Prinsens Behov"[3].
Blandt Gustav Vasas Beklædningssager paa
Stockholm Slot omtales to Stykker Kobber, som man plejer at trykke
Fløjl med[4].
En overvejende Part af disse Dragter var forede med Skind.
Dette var en gammel Skik og stemmede med Datidens
Opvarm-ningsforhold. Ogsaa heri foregik der imidlertid i Aarhundredets
Løb en Forandring. Hvad der tidligere havde været brugt alene
ved Vintertid mod Kulden, blev lidt efter lidt en nødvendig Pragt,
der anvendtes Sommer som Vinter.
Almuen nøjedes i Reglen med en lammeskindsforet Kappe og
Hue; men hos de højere Stænder steg Kuldskærheden i en
mærkelig Grad. Gustav Vasa havde ikke blot skindforede Kapper,
Kjortler, Trøjer, Vamse, Huer og Vanter, men selv Benklæder
(Overtøj), ja Uldenskjorte og Brystduge forede med Skind
[5].
Peder Oxe havde baade skindforet Brystdug, Slobrok og Nathue
[6].
Om et Par Brystduge, forede med Strudsedun, som Kurfyrst
August fik sig, skrev hans Hustru, den danske Prinsesse Anna:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
