Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gyldenstykke og "Bliant" eller: Fløjl, Atlask, Silke paa "Guldbund
og Sølvbund", som det i Danmark gerne kaldtes. Erik den Fjortende
holdt til sit eget Brug ikke mindre end syv Guldvævere paa Stockholm
Slot.[1] Ellers tilvirkedes disse Stoffer mest i Italien,
og gennem tre store Handelshuse i Tyskland, et i Leipzig og to i
Nürnberg,[2]
førtes de videre til Norden. I Aaret 1555 var
der ikke mindre end fem Kræmmere i København, der handlede med
Gyldenstykke og "Bliant".[3] Stundom gjorde man de øvre
Traade ikke af forskelligartet Farve, men hvide eller gule som
Underlaget selv, undertiden ogsaa ligefrem af Guld eller Sølv, saa
at det hele blev en Art Metalvæv. Den danske Prinsesse Anna fik
saaledes til sit Udstyr 1548 blandt andet en hvid Bliants Kjole,
en gylden Bliants og en gylden Kjole, Guld paa Guld.[4]
Det var klart, at Saadanne Stoffer maatte være i høj Grad kostbare.
60 Kroner for Alen var langt fra noget usædvanligt. Gustav Vasas
ene Datter fik f. Eks. ved sit Udstyr 1562 ikke mindre end 160 Alen
gylden Atlask og 24 Alen gylden Damask til 60 Kroner Alen.[5]
Men ogsaa de simplere Stoffer, ensfarvet Klæde og Fløjl, kunde være
dyre nok. Vi hører Tale om Fløjl til 12-16 Kroner Alen,[6]
Klæde endog til 32 Kroner Alen.[7] Saadanne Priser vinder
i Forstaaelighed, naar man veed, at samtidig kostede en fed Okse kun
36 Kroner.[8] Selv langt ned i Borgerstanden skyede man ikke
at betale Klæde med Priser, der nu vilde forekomme urimeligt høje.
Anders Sørensen Vedels Hustru skriver saaledes om en af sine Sønner,
der var kommen i Sorø Skole: "Lad ham med det første faa en god,
engelsk Klædning til en fem [Species-]Daler Alen, den kan han ogsaa
bruge i Vinter".[9]
Farverne paa disse Stoffer var, som vi alt veed, saa iøjnefaldende
som muligt. Det var Tidens Smag at gøre Dragten stærkt spraglet ved
at lade skrigende Farver mødes. De gennemskaarne Klæder gav rig
Lejlighed hertil, de mange forskellige Lag i Kvindedragten ikke mindre. Skarlagenrød, brandgul, papegøjegrøn, leverfarvet, himmelblaa og
askegraa var især yndede. Betegnelser for Farver, som Nutiden vilde
have ondt ved at forstaa, forekommer ofte: Neglikefarvet, hvid
neglikefarvet, tintebrunt, fiolbrunt, gul livfarvet, livfarvet
carmoissin, rødt i blaat, papegøjegrønt i brandgult o. s. v. Skaf
mig noget "ret smukt, sælsomt Klæde, saa meget som til femten
Herremænd, og fem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
