- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
94

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Kvindedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem en Forkortning. Det Forbillede, der anviste Vejen, var
Trøjen, det bekvemme Klædningsstykke, som var skabt af det daglige
Livs Krav, men indtil da havde været holdt nede som blot Underdragt.

Ganske paa lignende Vis tegnede det til, at Kvindedragtens
Udvikling skulde foregaa. Ogsaa her var skabt et bekvemt
Understykke: Livstykket, der egnede sig ypperligt til at antyde
noget nyt.

I Samklang med Mandsdragtens Forandring forkortedes da ogsaa
Kvindeklædningen, det lange Slæb afskaffedes. Og efter en hel ny
Grundregel, men hensigtsmæssigt og naturligt, deltes det hidtil
sammenhængende Klædebon midtvejs i to: Livstykke og Skørt.

Men her standsede Frigørelsen. Det var, som om den nye Tids
Aand, forfærdet over sin egen Bevægelse, med eet besindede sig
og atter tilbagekaldte, hvad den havde skænket.

Det var jo ikke blotet løst og let Klædebon, der skulde dannes,
men først og fremmest en Dragt til Værn for Kvinden. Livstykket
omdannedes da til et stramt Korset, Skørtet til en stiv Kuppel.
Og over det hele anlagdes atter den lange Kjortel, nu blot delt
paa langs, saa at den ikke som forhen behøvede at drages paa
over Hovedet, men som en Mandsdragt lod sig knappe.

Dette er i store Træk det 16de Aarhundredes Udvikling. Hvad
Renæssancen gav med den ene Haand, tog den atter med den anden.
Men idet den saaledes fængslede Kvindefiguren og tvang hele den
følgende Udvikling ind i en Bane, som selv den franske
Revolution kun for en kort Stund har vovet at bryde, antydede
den dog samtidigt to Muligheder for en kommende Befrielse.

Hvert Folkeslag greb sin. Af Klædebonnets Søndring i to:
Livstykke og Skørt, fremgik en fortræffelig Arbejdsdragt. Det
er betegnende, at i saa godt som alle Nordens nuværende
Folkedragter – Genklang af de skiftende Moder siden det 16de
Aarhundrede – er denne Deling gennemført, skøndt den ikke altid
har været synlig i de samme Moder ved deres Fremkomst. En hel
modsat Vej indslog Samfundets øvre Lag. Fra den Stund, det stive
Skørt var indført, begyndte de at anlægge Mandsdragt derunder.

Den Dragt, der ved det 16de Aarhundredes Begyndelse var den
herskende, var i flere Henseender ret bekvem. Kjortelen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free