- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
93

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Strømper. Sko - 7. Kvindedragt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sejren syntes dog foreløbig at hælde til Skomagerne. De fik
endog Bestillingen Landetover paadenye Knæstøvler til Hæren
i Skaane. Tøffelmagerne syntes snart henviste til kun at falbyde
deres Kram til Spotpris paa Markeder.

Men Høg over Høg. Da de nye, fine Overtræks-Støvler kom i Mode,
saa henvendte Lysthavende sig hverken til Skrædere eller
Skomagere i Danmark, men til fremmede, der syede baade dette og
andet Fodtøj fiksere og mere moderne end de danske.

Dette hjalp. De før saa uenige Tøffelmagere og Skomagere
sluttede sig sammen for at bekæmpe den truende Fare.[1]
Men hvad nyttede det? Disse Udlændinge forstod nu en Gang bedre
end de indfødte at sy Kunderne til Behag. Man faar et Indtryk af
deres Overvægt og Indflydelse, naar man ser selv Kancelliet
udtrykke sig paa halv Tysk, hvor Talen er om Skomagerarbejde:
Formedelst Hudernes "Dyring", kan Arbejdet ikke gøres
"wolfeiler".[2]

For Folk med den allerkræsneste Smag var dog heller ikke en
Gang disse Tyskere – saa lidt som deres danske Modstandere i
"Skoboderne" – i Stand til at arbejde efter Ønske. De fineste
Kunder i Slutningen af Frederik den Andens Tid søgte til den
hollandske Skomager i Færgestræde[3]
og senere under Christian den Fjerdes Mindreaarighed, da hans Søstre skulde
have Udstyr, til den frantzösiske Skomager Jacob Ricard.[4]
De kunde sy, saa det sad. Og derfor fik de ogsaa Lov til at
blive siddende i Fred, trods alle Spektakel-Tøffel- og Sko-Magere.

*


7



Kvindedragtens Udvikling i det 16de Aarhundrede var af en
ganske egen, sammensat Natur. To modsatte Strømninger mødtes
og frembragte tilsammen et Resultat, der paa væsentlige
Punkter var et Tilbageskridt fra det oprindelige.

Den middelalderlige Grundregel havde været, at Mands- og
Kvindedragt burde være ens. Begge Køn bar inderst en Skjorte
og oven over denne den fodside Kjortel og Kappe. Kun de
usynlige Broge dannede Forskellen mellem de to Arter Dragt.

Da ved Renæssancen Mandsdragten frigjordes, skete dette


[1]
Se f. Eks. Jyske Tegnelser 6 December 1591. R. A.
[2] Kbhvns Diplomat. II 523.
[3] Kbhvns. Diplomat. IV 568.
[4]
Nye Danske Magazin I 138. -— Rentemester Regnskaber 1588 og 1591. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free