- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IV Bog. Klædedragt /
69

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Strømper. Sko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der lange Tider hen, stundom Aar imellem, at vedkommende anskaffede
sig nye Hoser; og altid var det kun et, højst to Par ad Gangen.[1]
De uformuende Skolebørn i Sorø, der nød kongeligt Underhold, var
gunstigt stillede, for saa vidt de erholdt to Par Hoser om Aaret,
et Par tykke ved Mikkelsdag, et Par tynde ved Pinsetid. Gustav Vasa
og hans Børn havde hver især ligesaa mange Hovedbeklædninger som
Hoser.[2] Peder Oxe ejede til seksten
Kjortler kun syv Par Hoser eller rettere Strømper, som de paa hans Tid var
gaaede over til at kaldes.[3] Endnu langt ind i det næste
Aarhundrede lader Sporene sig forfølge. Ingeborg Rosenkrans, død
1636, efterlod sig saaledes ialt tretten Par Handsker, men kun
fem Par Strømper.[4]

Foruden denne store Ulempe havde de en anden, der heller ikke
var ringe. De sluttede ikke fast til Benet, men var lavede af
svært Stof, der, da det ikke var elastisk, maatte have omtrent
samme Vidde overalt. Dette stødte dog kun Synet. Men det
umagelige Stof havde desuden Sammensyninger, hvor Folderne af
Skønhedshensyn vendte indad. Som en Pind langs Foden skar og
gnavede disse, naar man bevægede sig.

illustration placeholder

Fig. 63. En Mand trækker Hoser paa.
(Efter en Tegning i et Haandskrift fra omkring 1450 i Kalmar Skole-Bibliotek.)

For Varmens og Holdbarhedens Skyld var det især to Slags Stof,
der anvendtes til Hoser: Klæde og Læder. "Halvanden Alen Engelsk
[Klæde] til et Par Hoser" er et staaende Udtryk i det 16de
Aarhundrede. Fra Kongen og Dronningen til de lavest stillede gik
alle med Klædes Hoser, om end naturligvis af forskellig Finhed.[5]
Ser vi til udenlandske Forhold, f. Eks. til Skotland, saa gentager
det samme sig. I Maria Stuarts Regnskaber fra lidt efter
Aarhundredets Midte er det en stadig Udgiftspost: To Alen skotsk
Klæde til Hoser til Dronningen.[6]

Kun ved enkelte, festlige Lejligheder brugte man Hoser af Fløjl
eller Silke. Herluf Trolle efterlod sig saaledes et Par Fløjls Hoser,
Peder Oxe nogle af Silke.[7] I November 1559 fik den
gamle Gustav Vasa sig syet et Par af Silkeatlask.[8] Det
var mest Kvinder, der kunde bruge dem af saa sart et Stof. De fleste


[1]
Se f. Eks. Mogens Gyldenstjernes Regnskabs-Bog over Udgifter til
hans Børn. no. 1320 C. N. K. S. — o. fl. St.
[2] Nyerup: Hist.-statist. Skildring af Tilstanden i
Danmark og Norge III 1 (Kbhvn. 1804). S. 35. -- Historiska Handlingar
II (Sthlm. 1862). S. 5—42.
[3] Danske Samlinger, 2den Række
VI 174—75.
[4] Nye danske Magazin VI 62—64.
[5]
Klædeshoser til fattige, se f. Eks. Universitets Udgifter 1540.
Danske Magazin 3die Række VI 6. -— Til Hoffets Damer: Kgl.
Vitterhets Historie och Antiquitets Academiens Handlingar
III (Sthlm. 1793). S. 93 ffg. -— Til Børn: N. K. S. no. 1320 C.
-— Til Tyende: Malmøhus Lensregnskaber. R. A. -— Til Gustav Vasa: ´
Historiska Handlingar II (Sthlm. 1862). S. 9 ffg. -— Tilskæring af
Klædeshoser Betingelse for Optagelse i Københavns Skræderlag.
Københavns Diplomatarium II 504 o. s. v., o. s. v.
[6] Inventaires de la Royne
Decosse, Douairiere de France. Edinburg 1863. Jeg skylder Hr. Prof.
Schiern Tak for at have gjort mig opmærksom paa disse interessante
Regnskaber.
[7] Danske Adelsbreve, Fasc. 23. Gøye.
Salig Herluf Trolles Klæder. R. A. Kbhvn. -— Danske Samlinger, 2den
Række VI 175.
[8]
Räkenskaper rör. Guld, Silfver, Perlor. 1552-73. Utgift på Ko.
Mttz. Sidentyg 1559. S. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/4/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free