Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tapet. Nationalmuseet. Kbhvn. – Den toppede Figur med Grenen paa Siden er tydelig
nok; om Fuglen skal være Ugle er maaske noget tvivlsomt. – 3 Hans Kniepers Tapet. Nationalmuseet. Kbhvn. – Braun: Theatrum urbium. – Udgift ved Fløje paa Kronborg:
Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 335.
S. 123. 1 Danske Samlinger V 150. – 2 Pontoppidan: Den Danske Atlas III 584. – Vedel Simonsen: Bidrag til Rugaards Historie II 1, 86.
S. 125. 1 Danske Samlinger V 171, 173, 188. – Kbhvns. Diplomatarium II 718-19.
III 135-36 og IV 713-14. – 2 E Pontoppidan: Den Danske Atlas IV 187.
S. 127. 1 Om disse og alle de følgende Navne se ved de enkelte Gaarde i Traps Stat. top. Beskr. af Konger. Danmark.
S. 129. 1 Danske Samlinger V 141. At det virkelig har været Alvor med denne Bøde
(en levende Okse) kan ses af følgende Meddelelse i Helsingørs Thingbog (R. A.) : "Den
4 Februar 1577. Borgemester Henrik Mogensen tilsvarede at være Kongens Befaling, at hvo
der efter denne Dag kalder Slottet her for Helsingør (som hidtil har været kaldet Krogen)
med andet Navn, end Kongen nu har stiftet at kaldes: Kronborg, da skal den være forfalden mod Kongen 10 Lod Sølv". – 2 Danske Samlinger V 144. – Allerede 5 Juli 1574 er Navnet Kronborg, rigtignok ganske enestaaende, blevet anvendt. Samme Skrift. S. 135. – 3 Sjællandske Registre 17 April 1585. R. A.
S. 130. 1 Se S. 40 Note 2. – 2 Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie II 356-59. – 3 Trap: Stat. top. Beskr. af Kongeriget Danmark (2den Udg.) III 461. – 4 Samme Skrift V 666. – 5 Danske Samlinger V 170.
S. 134. 1 Saavel Tyge Brahes som Kingos Indskrifter findes bl. a. aftrykte i E.
Pontoppidan: Den Danske Atlas II 272-75. – 2 Richardt og Becker: Prospekter af danske Herregaarde VI Lindenborg. – 3 Brunius: Konstanteckninger under en resa år 1849. S. 760. – 4 Richardt og Becker: Prospekter af danske Herreg. Nakkebølle. – 5 Samme Skrift. Rosenvold.
S. 135. 1 Samme Skrift IX Vallø. – 2 Burman Becker: Efterr. om de gamle Borge i Danm. og Hertugd. II 72. – 3 Samme Skrift I 107. – 4 Samme Skrift II 54. – Slutningsordene findes ogsaa paa Skarholt (Brunius: Konstanteckningar under en resa år 1849. S. 743), Tølløse (Trap: Kong. Danmark III 259) og flere Steder. – 5 Danske Magazin 271.
S. 136. 1 Linnæus: Skånska resa. Stockholm 1751. S. 105. – Brunius:
Konstanteckningar. S. 725. – Liunggreen: Skånska Herregårdar IV Widtsköfle. – 2 Richardt og Becker: Prospekter af danske Herreg. Steensballegaard. – 3 Samme Skrift. Arreskov. – Burman Becker (Efterr. om de gl. Borge i Danm. og Hertugd. II 36) har i anden Linie læst: "Skyld". Jeg har ikke haft Lejlighed til selv at se Indskriften, men antager, at T. A. Beckers Læsemaade: "Styld", som den senere og bedre svarende til Meningen, er den nøjagtigste.
S. 137. <sup>1<sup> H. F. J. Estrup: Tygestrup som det var og som det er. Kbhvn. 1838. S.
57-60
S. 138. 1 Burman Becker: Efterr. om de gl. Borge i Danmark og Hertugd. II 74-75. – 2 Anders Soffrinsson Vedel: En Predicken som skeede vdi Johan Friisis Begraffuelse. Kbhvn. 1571. Bl. M. v.
S. 140. 1 Brunius: Konstanteckningar under en resa år 1849. S. 725. – Liunggreen: Skånska Herregårdar VI Bjersjöholm. – Burman Becker: Efterr. o. d. gl. Borge i Danm. og Hertugd II 36.
S. 141. 1 Tycho Brahe: Astronomiæ instauratæ mechanica. Wandesburgi 1598. fol. H. 3.
S. 144. 1 Handlingar rörande Skandinav. Hist. XXVI 2-3. – 2 Nærværende Skrift II 115. – 3 Handl. rör. Skand. Hist. XXVI 7.
S. 145. 1 Sugepumpen, der kun kan hæve Vandet til en Højde af 25 Fod, synes at
have været kendt i Oldtiden. Opfindelsen af Løftepumpen eller af Trykpumpen, der er
i Stand til at hæve Vandet saa højt, det skal være, maa altsaa have betegnet et betydeligt
Fremskridt. Galilæi var den første, der søgte videnskabeligt at forklare Sugepumpens Mangel
paa Evne til at hæve Vandet i hvilkensomhelst Højde. Adam Paulsen: Naturkræfterne I
(Kbhvn. 1874) S. 110-11 og 144-47. – 2 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek I 193. – 3 Kronborg. Friis. Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 310-27. – Danske Samlinger V 155. – Uranienborg. Frankfurtisches Archiv für ältere deutsche Literatur u. Gesch, (Frankfurt 1812) II 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
