Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Becker (Secher) : Prospekter af danske Herregaarde. De Paagældende Gaarde. – Pontoppidans danske Atlas III 581, 584. – 11 Silfverstolpe: Hist. Bibliothek II 112. –
Rudbeck: Sveriges Städer II 91. – 12 Sjællandske Tegnelser 12 December 1595. R. A.
S. 116. 1 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek I 209.
S. 117. 1 H. Ranzau siger i sin Cimbricæ chersonesi descriptio, at de fleste
Landsbykirker i Danmark er plumbo contecta. Westphalen: Monumenta inedita Tom. 1. col. 66. – 2 Karakteristisk for Ødelæggelsens Stadier er et Brev som dette fra Frederik II til Byfogden i Roskilde: "Da Vi til vort Behov have ladet annamme det Bly, som laa paa
"Soffuenhuset" i Vor Frue Kloster i Roskilde, saa ville Vi, at Du straks lader tage Tagstenene af S. Mortens Kirke sammesteds, som staar øde, og dermed lader lægge paa "Soffuenhuset" i Vor Frue Kloster." Tegnelser over alle Lande 24 Oktober 1562. R. A. – Sorø Kloster fik Tegltag. (Sjællandske Tegnelser 13 April 1572. R. A.). Vrejlev Kloster mageskiftedes bort med Tegltag paa det ene Hus, Straatag paa det andet). Vidskøl Klosterkirke var paa den ene Tagside for en Del straatakt, for en Del "taglam", Ørslev Kloster ligesaa o. s. v. (Cancel. Aflev Besigteiser no. 189 R. A). – 3 For Kronborgs Vedkommende se f. Eks. Danske Samlinger V 138, 139. Københavns Slot: Sjællandske Tegnelser 12 Marts 1595. R. A.
S. 118. 1 Skaanske Tegnelser 24 April 1594. R. A. – 2 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 112 – 3 Tegnelser over alle Lande 25 Marts og 7 Juli 1563. R. A. – 4 Biskop Jacob Madsens Visitatsbog ved A. Crone. Odense 1853. S. 49, 191 o. fl. St. – Sjællandske Tegnelser 13 April 1572. R. A. – I Cancelliets Aflev. Besigteiser no. 189 (R. A.) forekommer begge Benævnelser, dog kaldes "Hulsten" i Reglen blot for: "gamle Sten". – Endnu i Aaret 1579 bestiller Johan III "Hall Tegell" fra Tyskland. Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 126. – 5 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 112. – 6 Sjællandske Tegneiser 19 September 1621 og 1 Marts 1625. R. A. – 7 Sjællandske Tegnelser 14 September 1571 og 24 Marts 1574. R. A.
S. 119. <sup>1<sup> Tegnelser over alle Lande 13 Maj 1562. R. A. – Øresunds-Toldregnskab
1562. R. A. – Aar 1574 blev vistnok Skifertaget omlagt; der sendtes i det mindste 202,000
Skifersten did fra Helsingør. Øresunds-Toldregnskab 1574. R. A. – 2 Sjællandske Tegnelser 26 December 1573. R. A. – 3 Topogr. Saml. Aalholm no. 7. R. A. – Danske Kongers Historie 73 ddd. 18 Februar 1589. R. A. – 4 Sjællandske Tegnelser 10 Juli 1596. R. A. – Ligesaa Hansborg: Diplomat. Flensborg. II 1057. – 5 Sjællandske Tegneiser 10 Juli 1596. R. A. – 6 Afbildningen paa Kniepers Tapet i Nationalmuseet i København.
S. 120. 1 Kronborg i sin gamle Skikkelse findes gengivet paa Hans Kniepers Tapet
(Nationalmuseet), i Brauns theatrum urbium IV, i Journal van de Legatie, gedaen in de Jaren 1627 en 1628 by de Heeren Rochus van den Honaert etc. Amst. 1632, samt paa en Kommandostav af Træ med Metalindlægninger, der gemmes paa Rosenborg. Ligeledes har jeg truffet det gengivet i et, vistnok i et hollandsk Skrift hjemmehørende, Træsnit, der forestiller Admiral Opdams Kamp i Sundet 1658. (Nationalmuseets Arkiv). Bygningen er dog her vendt omkring, saa at det stærke Kuppeltaarn kommer til at ligge i det nordøstlige Hjørne, ud imod Sundet. – 2 Christian den Fjerde opførte vel Taarnet efter Branden, men i en hel anden Stil end tilforn. (Dahlbergs Afbildning i Pufendorf: De rebus a Carolo
Gustavo gestis. 1696. Tom. II; det store Maleri Galathea og Neptun, der for Tiden hænger
paa Kronborg, o. fl. a.). Christian den Fjerdes Taarn nedskødes under Belejringen 1658 og
omdannedes kort efter til den nuværende firkantede Bastion. Aar 1673 beskreves det
saaledes : "Kronborg har ... et Taarn, som er fladt og saa tykt, at der staar Feltstykker
derpaa som paa et Batteri". (Hist. Tidskr. IV 6, 337). "Aar 1757 var Mindet om dets tidligere Udseende saa udvisket, at en ellers kyndig Forfatter kunde udtrykke sig saaledes: "Dette Taarn er saa rumt ovenpaa, at derpaa kan lægges Kanoner; der oven paa har man et ret
plaisant Prospekt, hvorfor det og er bygt, skjøndt Almuen fortæller Eventyrer om et højt Spir i forrige Tider skal have været oprejst over dette platte Taarn,
hvori en overmaade stor Klokke skal have hængt, hvilken tillige med Spiret skal ligge
i Havet udenfor Slottet". (Den anseelige Stad Helsingørs Beskrivelse. Aalborg 1757. S.
90-91). – Taarnet kaldes nu "Telegraftaarnet" paa Grund af en der tidligere anbragt
optisk Telegraf. – 3 Hans Kniepers Tapet. Nationalmuseet. Kbhvn. – 4 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek I 240 og 245. II 219-20. – 5 Hans Kniepers Tapet. Nationalmuseet. Kbhvn. – Braun: theatrum urbium IV. – 6 Friis: Tyge Brahe. Kbhvn. 1871. S. 100 og 107.
S. 122. 1 Sjællandske Tegnelser 8 Septbr. og 16 Decbr. 1581. R. A. – 2 Hans Kniepers
Becker (Secher) : Prospekter af danske Herregaarde. De Paagældende Gaarde. – Pontoppidans danske Atlas III 581, 584. – 11 Silfverstolpe: Hist. Bibliothek II 112. –
Rudbeck: Sveriges Städer II 91. – 12 Sjællandske Tegnelser 12 December 1595. R. A.
S. 116. 1 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek I 209.
S. 117. 1 H. Ranzau siger i sin Cimbricæ chersonesi descriptio, at de fleste
Landsbykirker i Danmark er plumbo contecta. Westphalen: Monumenta inedita Tom. 1. col. 66. – 2 Karakteristisk for Ødelæggelsens Stadier er et Brev som dette fra Frederik II til Byfogden i Roskilde: "Da Vi til vort Behov have ladet annamme det Bly, som laa paa
"Soffuenhuset" i Vor Frue Kloster i Roskilde, saa ville Vi, at Du straks lader tage Tagstenene af S. Mortens Kirke sammesteds, som staar øde, og dermed lader lægge paa "Soffuenhuset" i Vor Frue Kloster." Tegnelser over alle Lande 24 Oktober 1562. R. A. – Sorø Kloster fik Tegltag. (Sjællandske Tegnelser 13 April 1572. R. A.). Vrejlev Kloster mageskiftedes bort med Tegltag paa det ene Hus, Straatag paa det andet). Vidskøl Klosterkirke var paa den ene Tagside for en Del straatakt, for en Del "taglam", Ørslev Kloster ligesaa o. s. v. (Cancel. Aflev Besigteiser no. 189 R. A). – 3 For Kronborgs Vedkommende se f. Eks. Danske Samlinger V 138, 139. Københavns Slot: Sjællandske Tegnelser 12 Marts 1595. R. A.
S. 118. 1 Skaanske Tegnelser 24 April 1594. R. A. – 2 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 112 – 3 Tegnelser over alle Lande 25 Marts og 7 Juli 1563. R. A. – 4 Biskop Jacob Madsens Visitatsbog ved A. Crone. Odense 1853. S. 49, 191 o. fl. St. – Sjællandske Tegnelser 13 April 1572. R. A. – I Cancelliets Aflev. Besigteiser no. 189 (R. A.) forekommer begge Benævnelser, dog kaldes "Hulsten" i Reglen blot for: "gamle Sten". – Endnu i Aaret 1579 bestiller Johan III "Hall Tegell" fra Tyskland. Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 126. – 5 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 112. – 6 Sjællandske Tegneiser 19 September 1621 og 1 Marts 1625. R. A. – 7 Sjællandske Tegnelser 14 September 1571 og 24 Marts 1574. R. A.
S. 119. <sub>1<sub> Tegnelser over alle Lande 13 Maj 1562. R. A. – Øresunds-Toldregnskab
1562. R. A. – Aar 1574 blev vistnok Skifertaget omlagt; der sendtes i det mindste 202,000
Skifersten did fra Helsingør. Øresunds-Toldregnskab 1574. R. A. – 2 Sjællandske Tegnelser 26 December 1573. R. A. – 3 Topogr. Saml. Aalholm no. 7. R. A. – Danske Kongers Historie 73 ddd. 18 Februar 1589. R. A. – 4 Sjællandske Tegnelser 10 Juli 1596. R. A. – Ligesaa Hansborg: Diplomat. Flensborg. II 1057. – 5 Sjællandske Tegneiser 10 Juli 1596. R. A. – 6 Afbildningen paa Kniepers Tapet i Nationalmuseet i København.
S. 120. 1 Kronborg i sin gamle Skikkelse findes gengivet paa Hans Kniepers Tapet
(Nationalmuseet), i Brauns theatrum urbium IV, i Journal van de Legatie, gedaen in de Jaren 1627 en 1628 by de Heeren Rochus van den Honaert etc. Amst. 1632, samt paa en Kommandostav af Træ med Metalindlægninger, der gemmes paa Rosenborg. Ligeledes har jeg truffet det gengivet i et, vistnok i et hollandsk Skrift hjemmehørende, Træsnit, der forestiller Admiral Opdams Kamp i Sundet 1658. (Nationalmuseets Arkiv). Bygningen er dog her vendt omkring, saa at det stærke Kuppeltaarn kommer til at ligge i det nordøstlige Hjørne, ud imod Sundet. – 2 Christian den Fjerde opførte vel Taarnet efter Branden, men i en hel anden Stil end tilforn. (Dahlbergs Afbildning i Pufendorf: De rebus a Carolo
Gustavo gestis. 1696. Tom. II; det store Maleri Galathea og Neptun, der for Tiden hænger
paa Kronborg, o. fl. a.). Christian den Fjerdes Taarn nedskødes under Belejringen 1658 og
omdannedes kort efter til den nuværende firkantede Bastion. Aar 1673 beskreves det
saaledes: "Kronborg har ... et Taarn, som er fladt og saa tykt, at der staar Feltstykker
derpaa som paa et Batteri". (Hist. Tidskr. IV 6, 337). "Aar 1757 var Mindet om dets tidligere Udseende saa udvisket, at en ellers kyndig Forfatter kunde udtrykke sig saaledes: "Dette Taarn er saa rumt ovenpaa, at derpaa kan lægges Kanoner; der oven paa har man et ret
plaisant Prospekt, hvorfor det og er bygt, skjøndt Almuen fortæller Eventyrer om et højt Spir i forrige Tider skal have været oprejst over dette platte Taarn,
hvori en overmaade stor Klokke skal have hængt, hvilken tillige med Spiret skal ligge
i Havet udenfor Slottet". (Den anseelige Stad Helsingørs Beskrivelse. Aalborg 1757. S.
90-91). – Taarnet kaldes nu "Telegraftaarnet" paa Grund af en der tidligere anbragt
optisk Telegraf. – 3 Hans Kniepers Tapet. Nationalmuseet. Kbhvn. – 4 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek I 240 og 245. II 219-20. – 5 Hans Kniepers Tapet. Nationalmuseet. Kbhvn. – Braun: theatrum urbium IV. – 6 Friis: Tyge Brahe. Kbhvn. 1871. S. 100 og 107.
S. 122. 1 Sjællandske Tegnelser 8 Septbr. og 16 Decbr. 1581. R. A. – 2 Hans Kniepers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
