Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forholdet mellem Bygherre og Bygmester - Bevægelsens Maal. Renæssancens Afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kongelige Ønske. Om de mindste Enkeltheder lader Bygherrerne sig
give Besked; intet bliver udført uden deres Minde, og Bygmesteren
synker under disse Forhold ofte ned til at blive en blot
Bygningskonduktør, der har det surt nok midt imellem denne
Sværm af Befalinger. Stockholm Slot (Fig. 109) som Kronborg gør
under deres Opførelse samme Indtryk paa Betragteren: uhyre
Arbejder, under hvilke den kongelige Mester, ligegyldig for
Udgifterne, prøvende sig frem, har fremlokket Billeder bestandig
skønnere og skønnere. Disse Værker viser os ikke blot Tankens
Udførelse, men dens Tilblivelse tillige.[1]
Paa lignende Vis, om end med alle de Afskygninger, som de
forskellige Personligheder nødvendigt har medført, maa vi tænke
os Forholdet ned efter lige fra Christian den Fjerde til den
fattigste Adelsmand, hvem det skortede paa Midler til at opføre
mere end een Længe. Fælles for dem alle var denne forunderlige
Dobbeltstilling, paa een Gang over og under Bygmesteren. Om end
de veg denne i Fagkundskab, var de ham overlegne i mere end det
blot udvortes, at de nu var Bygherrer. Hvad der hos den fremmede
Mester var Kunst og Kundskab var Liv hos dem. De udfyldte
gensidigt hinanden. I Forening skabte de forbavsende Værker.
Bygningskunsten blev det Omraade, hvor Norden kraftigst tog Del
i den fælles evropæiske Bevægelse, stærkest gennemtrængtes af
Renæssancens Aand. Hvad der i ikke ringe Grad bidrog hertil var,
at Opgaven, som den stilledes paa dette Omraade, ikke var helt
ny. Siden Oldtiden havde Norden grundet paa dens Løsning. Der
var et indre Slægtskab mellem de gammeldags Bønderhuse og det
16de Aarhundredes Borge. Grundtanken i dem begge var, at en
Bolig skulde være een Husstands befæstede Hjem. Renæssancen
bragte denne Tanke til sin højeste Udfoldelse, men samtidig
sprængte den det gamle Hylster. Thi den lærte ved Hjælp af de
forbedrede Varme-Indretninger at leddele Huset i Værelser og at
lagdele det i Stokværk til Bolig for flere Familjer. Og de nye
Kanoner førte Beviset for, hvor ringe et Værn selv den ypperste
Borg afgav.
Men idet Renæssancen saaledes paa een Gang fuldendte og
omstyrtede det gamle, banede den Vej for en hel ny Tid. Præste-
og Krigerkasten havde hidtil skiftevis været eneherskende blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
