Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningernes Nationalitet - Forholdet mellem Bygherre og Bygmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overlegen Aand, der let og fribaaren var i Stand til at sætte sig
i en Adelsmands Sted, og med hans Syn paa alt skabe det tilsvarende,
bygningsmæssige Udtryk. Men saa vid en Synskres, en saadan Smidighed
og Styrke fostredes ikke under smaa Forhold.
Dette fik blivende Følger ned efter. Men det blev først og fremmest
af afgørende Betydning for de øvre Samfundslag selv. Hvad de ikke
fandt omkring sig, maatte de selv paatage sig at yde. Konger som
Adelsmænd blev selv til Bygmestre.
Dette er en af de mærkeligste Ejendommeligheder ved Datidens
Bygningsforhold, der lærer os at se det hele i en ny Belysning.
Ganske vist hører vi Tidsrummet igennem bestandig kun Tale om
fremmede Bygmestre. Kronborg som det andet Frederiksborg er
opførte af Udlændinge. Men disse Bygmestres Betydning var en
anden og ringere end i Nutiden. Over dem stod en Bygherre, der
ikke, som ofte nu til Dags, nøjedes med at skrive sit Navn under
en Kontrakt og en Tegning, men virkelig var den styrende. Det
gik til som paa Datidens Orlogsskibe, hvor en Adelsmand førte
Befalingen, men havde ved Siden af sig en særlig sagkyndig,
Skipperen, der efter Ordre maatte røgte den rent sømandsmæssige
Del af Sagen.
Saaledes set blev da Bygherrens Stilling en anden, end den ved
første Øjekast skulde synes. En senere Eftertid, der har anet,
at her var noget at mærke, men ikke været i Stand til at se
Forholdet klart, har søgt at give hver sit ved at undervurdere de
fleste og til Gengæld tillægge enkelte Bygherrer, f. Eks: Christian
den Fjerde, alle de Kundskaber, som vi nu kræver af en Arkitekt.
Begge Dele med Urette. Alle hine har lige saa lidt været ukyndige
i Bygningskunst, som Christian den Fjerde kan siges i Nutids
Forstand selv at have givet Tegningen til sine Slotte.
Forholdet forstaas bedst ved at lægge Mærke til de to ypperste
Repræsentanter, Frederik den Anden og Johan den Tredje. Begge
begynder de deres Byggeforetagender med at forklare vedkommende
Mester, hvad de ønsker. Derpaa udfører denne i Tegning eller
helst i ophøjet Arbejde den "Skabelon", hvorefter Slottet skal
bygges. Men hermed .er hines Virksomhed langt fra til Ende.
Tværtimod, Ideerne synes ofte først ret at melde sig under
Arbejdet, saa at dette uafbrudt maa gøres om for at ramme det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
