Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagligstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Punkt som dette tre—fire Hundrede Aar efter at kunne kigge hin
Tid i Kortene og se, hvorledes den ikke var fri for Humbug.
Det var nemlig en yndet Skik hemmeligt at forøge Storheden af
Jagtbedrifterne ved at føje Takker ind i Gevirerne. Blev det gjort
godt, og det hele anbragt saa højt som over en Dørkarm, skulde
ingen kunne opdage Fiffet. Man nøjedes da ikke længere med
"Tyve-Ender", men drev det til "25-Ender" og derover. Det tør
ikke betvivles, at f. Eks. den ovennævnte Esge Bilde har indgydt
sin Samtid Agtelse som Jæger. Men han vilde have gjort vel i,
om han straks havde tilintetgjort en lille fortrolig Skrivelse som
denne fra hans Foged: "Maleren har nu forbedret det Hjortegevir, som
Kongen gav Eder, saa at det er med 25 Takker; og de andre er ogsaa
forbedrede med de allerfleste Ender, der kan være paa".[1]
Foruden de andre Jagtsager: Stadsring til Koblet, Hundepisk,
Krudthorn og Bøsser, der hver især ligeledes forraadte, hos hvem
man befandt sig, var der endnu et lille Parti i Stuen, som afveg
fra Købstadboligernes Dagligstue. Det var Husets Bibliotek. Hvad
enten Ejeren var en studeret Mand, eller i sin Ungdom havde
indskrænket sig til at lære "Rytteri og Gudsfrygt", saa behandledes
Bogsamlingen i Reglen med særlig Agtelse og anbragtes paa en Hylde
foroven, hævet over Livets daglige Færd. Bøgernes Antal var
naturligvis forskelligt, sjældent dog synderligt stort. Men hvor
ringe det end var, savnedes næsten aldrig to af højst forskellig
Art: en Heste-Lægebog og Spænde-Biblen.
Den første var saa temmelig en Nødvendighed herude paa Landet,
hvor man var henvist til at hjælpe sig selv. Mod Menneskesygdomme
kunde man anvende Husraad, og i disse havde hin Tids Kvinder en
langt større Forfarenhed end nu er sædvanlig. Men Kvægbesætningen
henhørte under Manden, og blandt den var intet Dyr saa højt i
Pris og i Sygdomstilfælde saa hurtigt tabt som Hesten. Paa dette
Omraade var derfor Tiden mere fremmelig, end man skulde vente;
gode Heste-Lægebøger, haandskrevne eller trykte, fandtes paa de
fleste Gaarde. I Randen eller paa Slutningsbladet faldt der altid
lidt Plads af til at optegne et Par gode Raad den øvrige Besætning
og Avlingen vedkommende.
Spænde-Biblens Betydning strakte sig vidt ud over dens Brug
ved den daglige Husandagt. Paa dette snævrere Omraade havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
