Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagligstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men benævnedes enten med Husherrens Fornavn: "Bjørns Kammer",
"Korfits’s Kammer", "Niels’s Kammer" o. s. v., sjældnere efter
hans Stilling, f. Eks. "Lensmandens Kammer".[1] Eller
ogsaa bar den endnu sit gammeldags Navn, "Vinterstuen". Dette var
egentlig en Hæderstitel, sigtende til, at Stuen var forsynet med
Kamin. Senere, da sligt ikke længer var noget særligt for denne
alene, tabte Navnet sin Berettigelse, men holdt sig dog fremdeles,
i Kraft af vunden Hævd. Det var saaledes ikke blot paa Uranienborg,
Gisselfeld, Jungshoved og andre Gaarde fra ældre Tid, at Dagligstuen
kaldtes for Vinterstuen;[2] Navnet overførtes selv til nye
Bygninger, der fra Opførelsen af havde haft Kakkelovn eller Kamin i hvert Værelse, saaledes f. Eks. det nye Frederiksborg, Rosenborg o.fl.[3]
Dagligstuen vendte vistnok i Reglen ind mod Borggaarden, for
at den under Angreb kunde ligge dækket saa godt som muligt og
under fredelige Forhold aabne Udsigt til, hvad her foregik.
Iøvrigt var den udstyret paa sædvanlig Vis med hvælvet Loft,
Stengulv og tilgitrede Vinduer. Langs Væggen løb ganske efter
Datidens Smag en Række faste Bænke med Panel i Mandshøjde bag Ryggen;
i det ene Hjørne det forsvarlige Egebord; hist Kaminen og den store
Himmelseng, alt som vi kender det fra Købstadboligerne.
Saa man nøjere til, opdagede man dog snart, at det var paa Landet
hos en Adelsmand, at man befandt sig. Det fremgik allerede af den
store Jagthund, der strakte sig paa Gulvet, vel tilpas uden Spor
af nogen overskaaren Sene paa Forpoten som hos dens uadelige Brødre.
Men det viste sig ogsaa i Stuens livløse Befolkning. Der var først
de ejendommelige Prydelser over Dørene, stundom paa Væggene, ja paa
Kaminen tillige: mægtige Hjortegevirer, Vidnesbyrd om Ejerens
Rigdom og Jægerdygtighed. Som oftest var det Hornene alene, der var
anbragte, sjældnere Hovedskallen tillige. I Tyskland gik man videre
og malede Jagtstykker paa Væggen, i hvilke, for at gøre det ret
naturligt, Dyrehovederne var af ophøjet Arbejde, forsynede med
virkelige Takker.[4] Om det var til saadant Brug,
at Esge Bilde lod sin Snedker paa Gaarden Mogenstrup lave fem Hjortehoveder,
er vel usikkert; men i det mindste paa et andet Omraade fulgte man
i Danmark ganske godt med. Der er noget pudsigt ved paa et lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
