- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte /
128

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nyt Navn, da at opkalde den efter noget andet end en gammel
Bondeby eller et afdanket Kloster. Man kunde jo ogsaa opkalde
den efter en bekendt Mand, f. Eks. – en selv. Denne Udvej grebes
med Glæde. Allerede de første Omdøbninger under Frederik den
Anden fulgte denne Vej. Hillerødsholm blev til Frederiksborg;
Herluf Trolle, der fik Skovkloster i Bytte, kaldte dette
Herlufsholm. Hertug Hans opførte Hansborg, Palle Juel kaldte
sin Gaard Pallesbjærg o. s. v.

Men var man først inde paa denne Vej, saa var det dog urimeligt
at opkalde efter et Fornavn. Det tabte jo allerede sin Betydning
ved første Ejers Død. Nej, Slægtsnavnet skulde opkaldes. Hvilken
vægtfuld Genlyd fremkom der ikke, naar man kunde betegne sig som
en Krabbe til Krabbesholm, en Ranzau til Ranzausholm? Selv det
ældste Adelsnavn blev ligesom grundmuret ved en saadan Tilføjelse.
Intet Under da, at denne Form slog særlig an. Der opstod et
formeligt Kapløb under Frederik den Andens Regering. Juelerne fik
deres Juellingsholm, Trollerne Trollholm (nuværende Holsteinborg),
Krabberne Krabbesholm, Rosenkrandserne Rosenholm og Rosenvold,
Gyldenstjernerne Stjernholm, Ulfeldterne Ulfeldtsholm (nuværende
Holckenhavn), Vifferterne Viffertsholm, Ranzauerne Ranzausholm
(nu Brahetrolleborg), Slægterne Bjørn, Steen, Væbner: Bjørnsholm,
Steensgaard, Væbnersholm o. s. v., o. s. v. Det gør næsten godt i
Øret under al denne Selvopkaldelse, naar Tyge Brahe, stolt, men
paa tværs som sædvanligt, døbte sin Gaard Uranienborg.

En Mængde gamle Navne var skyllet bort under disse nye Benævnelser,
og forlængst var man kommen ud over, at der til at faa nyt Navn
udkrævedes en nyoprettet Gaard. Nyopførte Bygninger var
tilstrækkelige, og skøndt dette var let at skaffe i en Tid, hvor
Alverden byggede, synes end ikke denne Begrænsning at være bleven
overholdt. Alle Skranker var brudte. Den sidste Grænse var endnu
kun Folkets sunde Sans, der maatte holde paa, at Stedbetegnelser,
der kun havde Værd, forsaavidt de havde Bestand, ikke mistede
denne nødvendige Ballast. Hvor vidt det imidlertid under
ugunstige Forhold, gentaget Ejerskifte og lignende, kunde gaa,
viser os en Gaard som den nuværende Holckenhavn i Fyn, I
mindre end et Aarhundrede bar den ialt fem-seks forskellige
Navne. Oprindeligt hed den Kogsbøl, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/3/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free