Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var selvfølgelig en gammel Nødvendighed, at hver Gaard og
hvert Slot skulde have sit Navn. Men man maatte, den Gang som
nu, i en vis Afstand fra Stedet, for at dette Navn kunde træde
i Kraft. I den nærmeste Omegn førte de den stedlige Hæderstitel:
"Gaarden" og "Slottet", der, skøndt Fællesnavne, i Virkeligheden
betegnede dem som noget enestaaende. Dette var sikkert Grunden
til, at man skyede, hvad der ellers vistnok vilde have stemmet
med Tidens Smag, ret iøjnefaldende at anbringe Gaardens Navn som
Skjoldemærke paa den. Instinktmæssigt følte man, at heri snarere
kom til at ligge noget nedsættende. Fint kunde Navnet antydes,
som f. Eks. Tilfældet var med "Tre Kroner" i Stockholm, hvor tre
Kroner var anbragte i Spiret, eller paa Kronborg en Krone over
Hovedtaarnet; men videre gik man ikke.
Og dog kunde dette vel have været fornødent. Thi paa disse
fordum saa stille Enemærker var der med eet indtraadt Uro og
Forvirring. At et Stednavn kunde forandres var tidligere end
ikke faldet nogen ind. Nu indtraf paa een Gang saa stærkt et
Omslag, at Gaarde med uforandret Navn næsten kom til at høre til
Undtagelserne. Den ydre Foranledning laa i de forandrede
Ejendomsforhold. Bønderbyer nedlagdes og Herregaarde oprettedes,
nye Slotte opførtes, inddraget gejstligt Gods, især Klostre, gik
ved Mageskifterover i verdsligt Eje. Alt dette krævede med
Nødvendighed Dannelsen af en Mængde nye Navne.
I intet af de tre nordiske Lande var Bevægelsen i saa Henseende
saa stærk som i Danmark efter Frederik den Andens Tronbestigelse.
Her lader Udviklingens forskellige Trin sig enkeltvis paapege.
Simplest og naturligst var det aabenbart at opkalde den nye
Herregaard efter den Bondeby, paa hvis Tomter den rejstes.
Saaledes fremkom Herregaardsnavne som Bramminge, Jernit (det
nuværende Frisenborg), Grundet, Tybring, Krængerup (nu
Frederikslund) o. s. v.[1] Ligesaa nær laa det, for at
undgaa Fejltagelse, at tilføje en Endelse, der kunde angive, at
Navnet nu betegnede en Gaard, saaledes f. Eks. Endrupholm af
Endrup, Øllufgaard af Ølluf, Skafføgaard af Skabby, Sneumgaard,
Rolsegaard o. s. v. Ganske paa lignende Vis ændredes Ømkloster
til Emsborg.
Men fristende var det dog, naar Gaarden alligevel skulde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
