Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 123 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kupler. Spir. Kviste. Fløje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blandt andet drev Bølgerne ind mod Voldmuren, saa at den sprængtes
derved, gjaldt Kongens Forespørgsel straks Tagvinduernes Fløje,
som Stormen havde bortvejret.[1]
Paa det af Johan den
Tredje byggede Svartsjø Slot vrimlede det af Fløje i Krans om
Hovedbygningens mægtige Kuppeltag (se Fig. 48, S. 53). Paa
Sandholt i Fyn fandtes ikke mindre end halvt hundrede. Da Ellen
Marsvin efter sin Mands Død lod disse Fløje nedtage, anlagde hans
Arvinger Retssag imod hende, og Rigets Raad idømte hende en Bøde
af 2000 Rdlr. for denne ærekrænkende Færd.[2]


Fig. 112. "Kirketaarnet" paa Kronborg.
(Efter Fotografi af Kr. Hude.)

Det var da ikke blot af vidtdreven Interesse for Vind og Vejr, at
man anbragte alle disse forgyldte Fløje. Bagved laa en uklar, men
stærk Følelse af, at netop til disse knyttede sig Bygningens og
Bygherrens Ære. For os er denne Følelse fremmed. Det sidste,
svage Spor kan maaske genfindes i den endnu brugelige Skik, at
anbringe Ejerens Navnetræk i Fløjet. Mærkelig er imidlertid den
forholdsvis korte Tid, hvori den hele Opfattelse lader til at
have uddannet sig. Før Aar 1550 synes Fløje ikke at have været
anvendt i synderlig større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>