Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 122 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kupler. Spir. Kviste. Fløje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Taarnet, befalede derfor Frederik den Anden Baadsmænd til
Arbejdet.[1] Dog, Øvelsen gjorde Mesteren, og Datiden
gav rig Lejlighed til at øve sig. Overalt, hvor der var Mulighed
for at anbringe et Spir med Fløj – paa Taarne, selv de mindste,
paa Karnapper, paa hver en Gavlspids – anbragte man dem, ofte i
de mest fantastiske Former. Paa Frederiksborgs Gavle løb saaledes
Muren op i en sukkertoplignende Figur, ud fra hvis Side stak en
Gren med en Ugle, der drejede sig for Vinden.[2] Paa
Gavlenes næste Afsatser stod almindelige Fløjstænger.


Fig. 111. Antvorskov ved Slagelse paa Sjælland.
(Efter Danske Vitruvius.)

Ærgerligt var det dog, om man, fordi Huset maaske manglede Taarn
og Karnap, skulde være henvist til kun de Par Fløje paa Gavlene.
Man gik da et Skridt videre og anbragte dem ligeledes paa de smaa Kvistbygninger i Taget. Slige Kviste havde alle Raad til at bygge,
og saaledes blev det muligt ogsaa for mindre bemidlede at kappes
med hvemsomhelst i Antal af Fløje. Det lader til, at man her er
gaaet meget vidt. Paa Kronborg f. Eks. var der baade paa søndre og
nordre Længe ikke mindre end tre Rækker smaa Kvistvinduer, hvert
med sin Fløjstang.[3]
Da en Storm i Aaret 1582 anrettede stor Skade paa Slottet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>