- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
296

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man sig i at betale Tapeterne saa dyrt, og derfor kunde man ved
Laan for en kort Stund opnaa saa meget. Selv Kongerne undsaa sig
ikke herved: saavel til Frederik den Andens som til Christian
den Fjerdes Kroning indbødes der en Snes "Dragefruer", Kvinder
af Landets mægtigste Ætter, der selv maatte medbringe alt, hvad
der hørte til Stuernes Dragning.[1]

Men den hele Skik, at nedtage Tæpperne efter hver Fest, var
egentlig forældet. Den skrev sig fra Arneildens og Røgovnens Tid,
da det ophængte ufejlbarligt maatte blive ødelagt ved længe at
udsættes for Røgen. Nu var disse Forhold forandrede, Skikken
passede ikke længere. Af gammel Vane nedtog man dog fremdeles
de med Stropper forsynede Tapeter og "Drætter" samt Duge og
Lagener; men det fastslaaede Klæde begyndte man allerede at
lade blive siddende. Det sad til Stadighed oppe i mange Værelser
paa Kronborg[2]; nedtoges det, var det blot, fordi det
skulde bruges andetsteds[3]. I det følgende Aarhundrede
gjorde man endelig Skridtet fuldt ud og lod ogsaa Tapeterne og
Drætterne vedblivende sidde oppe.

Men hermed vendte Bladet sig, Fortryllelsen hævedes. Et nyt
Skønhedsbegreb brød frem, der længe havde dæmret. Den tæppesmykte
Hal
havde begejstret Sindene fra Oldtiden indtil det 16de
Aarhundrede. I det 17de Aarhundrede begyndte dette Ideal at
blegne og at fortrænges af Nutidens, det, hvoraf vi alle
beherskes, men som vi kun dunkelt og ufuldkomment endnu kan
udtrykke ved Betegnelser som: det mangfoldigt sammensatte,
levende Væsens, Organismens Begreb eller lignende. For
Væggenes Vedkommende ytrede de nye Tider sig i, at de vævede
Tapeter fastgjordes og indrammedes som Dele af Væggen, de
mønstrede Stoffer forvandledes til trykt Tapetpapir, det
ensfarvede Klæder til oliemalede Vægge, og de malede "Drætter"
til paahængte Malerier. Medens tidligere Væggen havde røvet
alt til sig, kom nu Vinduer, Loft og Gulv til deres Ret. Men
Hovedforandringen bestod i, at Trykket hævedes, saa at de
faste Bænke fuldstændigt afløstes af Møbler, og den ene Stue
gav Plads for forskellige Værelser, hvert med sit Øjemed.

Vil vi overbevise os om Sandheden af vort Resultat, at det
gamle Skønhedsbegreb i det 16de Aarhundrede paa engang stod i
sin fuldeste Kraft og dog nærmede sig sit Fald, kan vi ligesom


[1] Tegnelser over alle
Lande 2 April 1559. R. A. og Sjællandske Tegnelser 7 Mai 1596. R. A.
[2] Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist.
S. 353-57.
[3] F. Eks. Tegnelser over alle
Lande 13 Februar 1565. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free