- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
295

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tapeter - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Botanikers Prøve: alle de fremstillede Blomster og Urter hører
til den danske Planteverden[1].

Som naturligt var, vakte dette Hans Kniepers Arbejde, som det
lykkedes ham helt at tilendebringe tør sin Død, stor Opsigt i
Danmark. Man kappedes om at faa malede Genparter deraf, og
Digtekunsten søgte paa sin Vis at forherlige det store Værk[2].
De følgende Konger, især Christian den Fjerde og Christian den
Femte, fulgte det givne Eksempel og lod de vigtigste Begivenheder
under deres Regering afbilde paa lignende Vis[3].

Af det her meddelte vil det noksom fremgaa, at Tapeterne var
en af de væsentligste Prydelser i Datidens Stuer. Saa længe de
bevarede denne deres Rang, holdtes Udviklingen med Nødvendighed
indenfor det gamle Spor. Selv om Møblerne til dagligt Hold kunde
godtgøre deres Hensigtsmæssighed fremfor de faste Bænke, saa
maatte al Lyst til Forandring forstumme, naar Stuen smykkedes
til Fest, og Væg som Bænke hylledes i Højtidsskrud. Foran dette
stod hvert blottet Møbel som i Gabestokken, overvældet og
prisgivet, en latterlig lille Indsigelse mod Aarhundreders Hævd
og Hallens rige Skønhedsfylde; bagved taaltes det kun, for saa
vidt det i et og alt rettede sig efter Bænkens Former.

Det var dette nedarvede Skønhedsbegreb, der bandt Udviklingen.
Derfor vedblev Aarhundredet ud selv de rigeste at udstyre Stuen
paa gammeldags Vis med faste Bænke langs Væggen. Saaledes
indrettede Frederik den Anden Kronborg,[4] saaledes
istandsatte han Kalundborg Slot[5] til sin Søn Ulrik,
og saaledes udstyrede ogsaa Christian den Fjerde Aar 1606 sit
lille Lystslot udenfor København, Forløberen for Rosenborg.[6]
Endnu Aar 1634 bemærker en Rejsende, efter at have beskrevet
sit Logi i Helsingør med dets faste Bænke: Jeg beskriver dette
saa nøjagtigt, fordi alle Husene er saaledes udstyrede.[7]

*



Et Skønhedsbegreb er kun sejrrigt, saa længe det veed at skelne
mellem Hverdag og Fest. Først naar det sprænger ogsaa denne
Skranke og vil paatrykke hele Livet sit Præg, er det sin
Opløsning nær. Den tæppesmykte Hal var i det 16de Aarhundrede
netop lige ved denne skæbnesvangre Overgang. Endnu droges
Stuen paa gammeldags Vis ikkun til Fest. Derfor fandt

[1] Om Hans Kniepers Tapeter
se Øresunds Toldregnskaber 1578-88. R. A. -- Burman-Beckers
ovenanførte Skrift. -- Nye danske Magazin II 98-103. -- Friis:
Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 307 fg. og 343 fg. --
De bevarede Tapeter findes nu i Nationalmuseet i København.
To Stykker vistnok af Hans Kniepers Arbejde og udførte for
Frederik den Anden, men ikke af denne Række, haves i
Nationalmuseet i Stockholm. Oplysningen om den botaniske
Paalidelighed støtter sig paa velvillig, mundtlig Meddelelse.
-- For Datidens Natur-Troskab taler ogsaa et lille Træk som
dette: Da Fred. II.s Maler (maaske Hans Knieper) Aar 1585
skulde male Slaget paa Falkenberg Hede, sendtes han til
Stedet selv omtrent paa samme Aarstid, som Slaget havde
staaet, for at han kunde studere Naturforholdene. Skaanske
Tegnelser 9 December 1585. R. A.
[2]
Af malede Genparter, der var i Omløb, haves endnu følgende
fire paa det store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn: Thottske Saml.
no. 795 fol. Ny kgl. Saml. no. 586 fol. Gl. kgl. Saml. no.
812 fol. og no. 2427 i 4to. Rimene alene N. K. S. no. 930 b. 4to.
og G. K. S. no. 2431. 4to. I Stockholm haves Karen Skrams
Eksemplar. Hist. Tidsskr. IV 135. -- Tyge Brahe fik 1585
Løfte om Kopier til et paatænkt Skrift. Danske Saml. V 172.
-- Trykt Fremstilling udkom i Magdeburg 1597. -- Om de
Original-Billeder, hvor efter Hans Knieper har udført sit
Arbejde, haves følgende Oplysninger, der viser baade hvor
tidligt Fr. II har fattet Planen, og hvor han har henvendt
sig for at faa Portræter af sine Forgængere. "Den 7 September
1574 givet Antonius Samfleet Contrafejer 40 gl. Daler og 50 Mk.
paa Regnskab af, hvad han har tjent paa 117 Kongers Contrafej
af Danmark, han med Farve havde afsat paa godt Lærred."
Rentemester-Regnskab. R. A. -- Den 12 Decbr. 1584 skrev
Henrik Ranzov til Fr. II og bad om efter Afbenyttelsen at faa
sin Bog til bage, hvori alle die Konnigh vonn Dennemarckenn
abgemallett sein. H. R. havde vorschienner Zeitt tilstillet
Kongens Kansler den, og Kongen havde ladet darnach Tapetzerreyenn
machen vnd wirckenn. R. A.
[3]
Burman-Becker: Vævede Tapeter i Danmark, 2den Udg. 1878.
S. 25-26 og 36.
[4]
Friis: Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsth. S. 351-57.
[5] Nye Danske Magazin IV 163.

[6]
Friis: Saml. f. dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 11.
[7]
Schlegel: Saml. z. dänisch. Gesch. II l, 91.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free