Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagligstue, Køkken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lod Ilden brænde i Køkkenet fra Aften til Morgen for at undgaa
Ulejligheden ved at gøre Ild paa fra ny af. I Christian den Andens
Hofordning befales det saaledes Køgemesteren at passe paa, at der
imellem Middag og Aften og fra Aften til Morgen ikke brændes større
Baal i Stegerset end nødvendigt til at holde Ilden vedlige.[1]
Det var altsaa egentlig kun Købstadbeboerne, der ret fik
Antændingens Besværligheder at føle. Her maatte der nemlig spares,
det kunde ofte falde vanskeligt nok overhovedet at faa Brænde
udvist fra Skovene i Nærheden,[2] og Brændslet var dyrt,
naar det saaledes skulde købes hver en Smule, 50 Øre for Læsset
var ingen Spøg i Længden.[3] Istedetfor de uhyre Masser
af Brænde, der kunde gaa med paa Herregaarde og Slotte, Læs i
hundrede- ja tusindvis,[4]
hører vi derfor for
Købstadsfolks og ligestilledes Vedkommende kun Tale om langt
beskednere Summer. 25 indtil 50 Læs om Aaret synes her at have
været det almindelige i en Husholdning.[5] Det var rene
Undtagelser, naar Enkedronning Sophia f. Eks. bevilgede en gammel
Kvinde i Nykøbing paa Falster to til tre Læs Brænde om Ugen[6]
og en Borger samme Steds en lignende rigelig Forsyning.[7]
Hvor Brænde af en eller anden Grund blev vanskeligt at skaffe,
maatte Tørv træde i Stedet,[8]
og disse havde den
overordentlige Fordel nogenlunde let at kunne – med et behørigt
Lag Aske over – holdes i svag Glød fra Aften til Morgen. Stenkul
anvendtes derimod aldrig i Husholdninger;[9] selv i
England, Stenkullenes Hjem, begyndte man først omkring Aar 1560
at anvende dem til Husholdningsbrug.[10]
Det var godt nok med disse to Udveje, enten at holde Ilden Natten
over eller møjsommeligt at tænde den fra ny om Morgenen. Men den
menneskelige Natur maatte kun lidet ligne sig selv, hvis ikke
deres Tal var størst, der hverken havde Raad til det første eller
Lyst til det sidste. Hvorledes hjalp dette Flertal sig da? De
foretrak den nemmere Fremgangsmaade at løbe rundt hos Naboer og
Genboer og "laane Ild". Denne Uskik var overordentlig udbredt[11]
og tilsvarende farlig. Vel var det forbudt at bære Ild i andet
end i lukkede Beholdere med Laag over;[12] men i en
snæver Vending, naar ingen saa det, kunde man godt bære et Par
Gløder paa et Stykke Brænde, og det var da heller ikke hver Dag,
det blæste, eller hver Gnist, der fløj i Straataget. Erfaring
viste derhos, at det, hvorpaa det kom an, slet ikke var, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
