Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagligstue, Køkken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa i Norden Svovlstikker (Schwefel-Höltzlein) en yndet Vare
hos Smaahandlende, der solgte Æbler og Pebernødder.[1]
Men disse Svovlstikker var blot en Efterligning af Almuens
Belysningsmiddel, de harpiksholdige Fyrrepinde, og lod sig altsaa
kun tænde ved anden Ild. Tændstikker, der fængede ved Afstrygning,
opfandtes først et Par Aarhundreder efter. Man var da henvist til
den langsomme Fremgangsmaade at slaa Ild med Flintesten og Staal
og opfange Gnisten i Trøske eller Fyrsvamp. Hertil anvendtes i
Norge hyppigt et Par Svampearter, der vokser paa Birketræer.[2]
Som yderligere Tændemiddel brugtes gerne Trækul, der følgelig var
en Nødvendighed i enhver Husholdning, ligesom Kulsvidning og Handel
med Trækul til Købstæderne i mange Skovegne udgjorde Bøndernes
Hovederhverv. Alene til Københavns Slot medgik der Aar 1536 lidt
over 500 Læster Trækul,[3]
Aar 1563 mindst 350 Læster,[4]
Aar 1566 befaledes det hver Bonde i Nordsjælland at skaffe en Læst
Trækul dertil,[5] og ved Christian den Fjerdes Kroning
brugtes der ikke mindre end 200 Læster.[6] Aar 1545
bestemtes det, at enhver Klosterjomfru i Danmark skulde aarlig
have 10 Læs Brænde og en halv Læst Trækul.[7] Lignende
stærkt Forbrug af Trækul lader sig paavise i England[8]
og vel hele Evropa over.
Fik man saa endelig Ild i Trækullet, var Sagen dermed dog
langtfra omme. Ildstedet manglede Trækhuller, man maatte da
enten ved Hjælp af Puster[9] eller med Munden alene blæse paa
Gløden, indtil det endelig lykkedes at lokke Flammer frem af
det egentlige Brændsel.
Det var en sen Syssel, aldrig behagelig, værst dog en Vintermorgen
i Kulde, Mulm og Mørke. Det kunde synes, som om den hermed forbundne
Ulempe maatte være ens for alle, rige som fattige. Dette var dog langt
fra Tilfældet. Vi har allerede set, hvorledes Bønderne vistnok i
Reglen undgik den ved at lade Baalet paa Arnen brænde Natten over,
saa at der ved Morgentide endnu var et Par Gløder at hente Ild af.
Men denne Skik, der faldt naturlig, hvor det ikke skortede paa
Brændsel, og hvor Ildstedet var anbragt i Familjens fælles Soverum,
maatte tabe sig, hvor Brændslet skulde betales, og Køkkenet udgjorde
et Rum for sig. Vi træffer først den samme Skik igen hos de særligt
velstillede, hvor man trods Baalets Unytte Natten over dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
