Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildebrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Gaden, hvor Ilden var, skulde skaffe Vand, de, der havde Brønde,
blot vedblive at hisse op, Resten trille Ølkar ud til Fylding og
hjælpe at lange Spande. Oldermanden for Vognmændene skulde løbe
rundt og tilsige hele Lavet til at møde for at køre Vand; alle
øvrige Borgere skulde samles bevæbnede, en Del stille paa Torvet,
Resten ile til Portene og Volden for at afværge alskens Fare,
hvis Ilden muligvis skulde vise sig at være paasat, maaske af
udlændiske Mordbrændere eller lignende, af hvem man kunde vente
alt. Kun Kvinder og Børn var der ingen Brug for, de havde at holde
sig fra Brandstedet eller tage Skade for Hjemgæld. I Aalborg var
det dog kun forment Kvinder med Kaabe paa at møde ved Ildløs,
rimeligvis fordi denne Dragt muliggjorde Bortbæren af Tyvekoster
eller dog antydede, at de ikke vilde lange Vand. Indfandt nogen
sig saaledes klædt, skulde Kaaben være forbrudt og bringes paa
Raadstuen.[1]
Kvindernes naturlige Plads var ogsaa ved Hjemmet for at passe paa
Børnene og i Tide udbære, hvad der kunde reddes, hvis Ilden nærmede sig.
Al den Uro, Forvirring og Nød, som en saadan Ildløs gav Anledning
til, naar den fik Lov til at brede sig og endte med at lægge den
halve eller hele By i Aske, blev naturligvis yderligere forøget,
naar den opstod en Vinternat, medens alle sov, og Mørket paa
Gaderne umuliggjorde hver Ordning og Ledelse, og maaske tilmed
Fjorden eller de nærmeste Vandsteder laa tillagte med Is. Under
saadanne Forhold udbrød Ildebranden i Bergen 1589;[2]
og en paafaldende Mængde af de øvrige større Ildsvaader, alle de
tre bergenske f. Eks., opstod i det mindste ved Vintertide.
Udsigten til at redde Indboet blev under slige Omstændigheder
meget forringet, medens Nøden blandt de husvilde maatte blive
dobbelt følelig.
Tidens Hjælpeløshed og Rædsel overfor disse Farer maler sig
blandt andet i den stadige Frygt, hvori ikke blot Befolkningen,
men Regeringen tillige svævede for hemmelige Mordbrændere.
Tre Gange udstedte den danske Regering Befaling til Byerne
om at vogte sig for Saadanne og holde Stadens Stakitter i Orden
samt altid have Vand staaende til Rede.[3]
Og et Skær af slige Øjeblikkes hele Uro og uhyggelige Betagethed trænger ind
i selve Lovbestemmelserne og gør disse til et levende Billede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
