Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkesygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næppe var denne Farsot vel til Ende, førend et Aars Tid efter
en ny opstod af forskelligt Præg, men som det lader næsten
ligesaa ondartet. I Sønderjylland kaldtes den for "den spanske
Pip", andet Steds betegnes den som " Katarrh, der faldt for Brystet
med Feber" eller "som Hovedsyge og Brystværk".[1] Den
rasede i de to Aar 1580-81 over hele Norden. Paa Nordstrand døde
en Tredjedel af Befolkningen.[2] Om Jylland hedder det,
at "moxen saa godt som intet Menneske, ædel eller uædel, Mand
eller Kvinde, fattig eller rig, blev sparet, men Sygen overfaldt
alle Mennesker, og mange der af den døde".[3] I Sverige
synes Sygdommen at have haft et pestagtigt Anstrøg; den hjemsøgte
især Upland og splittede Upsala Universitet, men rasede dog ogsaa
med Heftighed i Kalmar og Omegn.[4]
Efter at Norden havde haft Ro i to Aarstid, blussede "Pesten" op
med stor Voldsomhed Aar 1583 i København og hjemsøgte Danmark i
tre tunge Aar, 1583-85. Smitsoten ytrede sig denne Gang som en
tyføs Blodgang og angreb især Mennesker i deres kraftige Alder.[5]
Allerede i Maj Maaned 1583 maatte der skrives til Kansler Niels
Kaas, om han vilde bede Kongen at opløse Universitetet.[6]
I August Maaned døde der daglig i København gennemsnitlig 46
Mennesker. Flaaden, der laa rustet mod Rostockerne, maatte
aftakles af Frygt for, at den paa sit Togt skulde brede Sygdommen
over Landet.[7]
Det var dog umuligt at standse Farsoten,
thi samtidigt trængte den fra Nordtyskland op mod Sønderjylland,[8] saa at Kongen maatte drage
herfra til Koldinghus. Værst rasede den
i dette Aar i København, Helsingør, hvor al Bygning paa Kronborg
maatte opgives; og i Malmø.[9] Men i Aaret 1584 gik den
over Storebælt, hjemsøgte Fyn[10] og Jylland, hvor der
blandt andet i Vejle bortreves 500 Mennesker.[11] En til
Odense sammenkaldt Herredag maatte forlægges til Antvorskov.[12]
Sjælland blev nu det forholdsvis sikreste Sted, hvor Kongen og
Hoffet tog Ophold. I Smitsotens sidste Aar 1585 blev imidlertid
Faren ens allevegne, Sygdommen optraadte spredt[13], viste sig
blandt andet ogsaa i Norge,[14] men som det lader til
overalt i en mildere Form. Saavel den lille Christian den
Fjerde som hans Broder Ulrik, der bragtes syge fra Sorø til Frederiksborg,[15]
kom sig begge.
Nu var Turen til Sverige. Aar 1588 udbrød ogsaa Pesten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
