Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkesygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med tyføs Blodgang, og vandrede langsomt sydfra hele Norden
over. Denne Gang krævede den endnu flere Ofre. Københavns
Universitet kunde vel lukkes, Kongen flygte; men Hæren og
Flaaden maatte holdes samlede. I én Nat døde ikke mindre end
60 Mennesker i København, i Daniel Ranzaus Hær endogsaa 300.[1]
Paa Lolland skal der ialt være bortrevet 13,000 Mennesker.[2]
Bergen og Trondhjem medtoges stærkt, men Stockholm synes dog at
have lidt mest. Her kaldtes denne Farsot endnu længe efter for
"then stora Pesten". Dagene forslog ikke til at jorde de døde,
Nætterne maatte tages til Hjælp. Ligene væltedes ned i store
Fællesgrave eller begravedes slet ikke, saa at Luften end mere
forpestedes, og Fuglene paa slige Steder kunde ses midt i deres
Flugt at styrte døde til Jorden. Ogsaa blandt Dyrene synes der
samtidigt at være opstaaet en Sygdom, stundom saas de at fare
indbyrdes sammen og rive hinanden til Døde. Kun én Plet i
Sverige var sikker i denne som under alle følgende Farsoter,
det var Dylta Svovlbrug i Nerike; Svovldunsterne modvirkede
Smitten, og dette Sted blev derfor senere Hoffets Tilflugt,
naar Pest opstod.[3]
Aar 1568 udbrød Pesten paany i København. Det dertil berammede
Fredsmøde maatte forlægges til Roskilde[4] og
Universitetet lukkes.[5]
Men Sygdommen synes dog denne
Gang ikke at have vist Tilbøjelighed til at brede sig. Saa vidt
vi kan se, har den væsentlig holdt sig til Hovedstaden.[6]
Det samme gjaldt om den Pest, der i Aaret 1572 rasede i Stockholm.[7]
Men i Aaret 1575 tog Sygdommen fat med fornyet Heftighed. Den
begyndte i Danmark ovenpaa en flere Maaneders Søndenvind og
bredte sig saa, stadigt tiltagende i Ondartethed, fra København
til det øvrige Danmark og Aaret efter til Sverige, hvor den
bortrev en Mængde. Sygdommen beskrives denne Gang som Pestbylder,
ledsagede af Mathed, Ængstelighed, der grænsede til Afsindighed,
Hovedpine og Smerter i Siden.[8]
Ialt herskede denne Farsot i fire Aar, fra 1575-78, i hvilken Tid Københavns
Universitet gentagne Gange maatte lukkes. Tilsidst synes
Sygdommen saavel i Danmark som især i Sverige at være gaaet
over til en Slags Kopper. I Danmark fandt en samtidig Sygelighed
Sted hos Dyrene, Fugle faldt livløse ned, Ræve fandtes døde paa
Marken, Hunde og Katte styrtede om, Sild flød døde om paa
Fjordene.[9]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
