Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sambygnings-Forholdene: Brolægning
- Gaders Renlighed, Svin i Gaderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid paa en Udvej. I en Fart kørtes Masser af Sand paa de
Gader, der førte til Raadhuset, Rendestene, Sumpe, Huller, alt
fyldtes til, saa at det hele Spørgsmaal for en kort Stund blev
bragt ud af Verden.[1]
*
Ved denne festlige Lejlighed blev altsaa Stenbroen skjult; ellers
kunde man som Regel gaa ud fra, at det kun var ved festlige
Lejligheder, at den blev blottet. Til daglig Hold dækkedes den
nemlig af et eget Lag, hvis fortsatte Dannelse blot kortvarigt
afbrødes hver Helligaften[2].
Denne Dannelse, som Gadernes Renligholdelse i vor Tid
umuliggør, er et af de mest betegnende
Træk i Datidens Byforhold (Fig. 99).
Man tænke sig Gader, gennem hvilke Byens Kvæg ofte gentagne Gange
om Dagen blev drevet. Man huske fremdeles Befolkningens Hang til
at betragte Gaden som den Plads, hvor man med fuld Ret henkastede
alt, hvad man ikke ønskede at beholde i Huset, Affald, Aske,
gammelt Halm, Aadsler og hvad værre var. Man forestille sig
endelig denne Blanding af en Flyttedagsbunke og en Mødding
hvilende ikke paa en jævn Stenbro med Hæld i Rendestenen, men paa
en Stenbund med Huller og Sænkninger paa urette Steder, saa vil
man forstaa, hvilke Landkort en Skylregn her kunde skabe med
Fastland, flydende Øer, Malstrømme og stille Sumpe, man vil fatte
Faren i Gadens nedre Egne, naar Floden steg, forsat med Gaardenes
brunlige Tilløb, og man vil lære at indse, hvor betænksomt det
var under slige Forhold at lægge Stenbroen med en Revle midtvejs
for Fodgængere.
Regeringen søgte efter Evne at bekæmpe Ondet. Kom det blot an paa
Forordninger og Lovbestemmelser, vilde Nordens Byer have kunnet
kappes i Renlighed med selve de hollandske. Men Ulykken var, at
Lovene ikke blev efterkomne, gamle Vaner var ikke saaledes at
bryde. I de danske Love lader sig ligesom spore en svag
Erkendelse af det haabløse i Kampen. Det er Lovene, der maa give
efter. Medens Christoffer af Bajern endnu i Aaret 1443 frejdigt
forlangte, at Gadeskarnet i København skulde skaffes bort hver
tredje Dag,[3]
tillodes det ved Aarhundredets
[1] Sjællandske Registre 13 Mai 1589. R. A.
[2] Danske Magazin 3die Række II 221.
[3] Kjøbenhavns Diplomatarium I 174.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0099.html
