Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sambygnings-Forholdene: Brolægning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjulpet. Grundfejlen var, at man overlod det til hver enkelt Husejer
at besørge sit Stykke Gade brolagt.[1] Hermed var det engang
for alle givet, at Stenbroen maatte blive ujævn. Klager over slet
Stenbro med "slemme, snavsede Putter og skidne Huller"[2]
var derfor stadigt Omkvædet paa Regeringens Breve til Købstæderne.
Regeringsraaderne gav i Aaret 1589 følgende, kun lidet tiltalende
Skildring af Brolægningen i København: "Fast allevegne i Byen er
Gaderne og Stenbroen meget ujævne, saa at paa den ene Side er der
højt og paa den anden lavt, somme Steder ogsaa en Sten eller flere
liggende over hverandre, saa at man med stor Besværlighed maa fare
derover, undertiden ogsaa Vogne sønderbrydes, naar den ene møder
den anden og maa vige hverandre i saadan ujævn Vej".[3]
Et af de mest pudsige Udtryk for ond Magistrats-Samvittighed i saa
Henseende afgaves af Helsingørs Borgmestre og Raad Aar 1577. De
havde i Anledning af Christian den Fjerdes Daab indbudt Kongen,
Hertug Ulrik af Meklenborg, Hertug Hans og flere til Frokost paa
Raadhuset. Men først for silde kom de til at tænke paa, at Gaderne
var saa opkørte, saa "fulde af Sumpe og Urensel", at man ikke kunde
være bekendt at byde Fyrsterne saadan Vej at ride paa. Her var gode
Raad dyre. Man fandt
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
